Boligkøbere: Det gode energimærke i top tre

Bevis for at boligen er energibesparende, er blevet stadigt vigtigere for køberne inden slutsedlen underskrives.
For stadigt flere er boligens energiforhold en afgørende faktor, når de handler.
For stadigt flere er boligens energiforhold en afgørende faktor, når de handler.

Vigtigst for boligkøbet

  • Energimærkning 27 %
  • Min opfattelse af den generelle tilstand på huset (vinduer, gulve, døre etc.) 70,9 %
  • Beliggenhed i forhold til potentielle skader (risiko for oversvømmelse) 23,5 %
  • Tilstandsrapport 54,5%
  • El-rapport 13,1%
  • Ingen af ovenstående 17,8%
  • Ved ikke 0,5%
  • Kilde: Kantar Gallup.

For stadigt flere boligkøbere er klimabevidsthed blevet en afgørende faktor for valget af bolig. Det fremgår af en undersøgelse som Kanter Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring og NRGi.

Undersøgelsen viste, at det ikke uventet er boligens generelle tilstand, der betyder allermest, herefter skeles der til tilstandsrapporten, men energimærket har nu sneget sig ind i top tre som det vigtigste kriterie for 27 procent af boligejerne.

Det fylder mere og mere for danskerne at gøre en indsats for klimaet, så det overrasker os ikke, at energimærkning er blevet et af de vigtigste parametre ved boligkøb, konstaterer Jacob Vittrup, adm. direktør hos NRGi-koncernen.

Danskerne er blevet mere klimabevidste

Gennem forretningsenheden Ebas udbyder koncernen tilstandsrapporter og energimærker, og her tages tallene som udtryk for danskernes øgede klimabevidsthed.

– Vi mærker det øgede fokus fra kunderne, der søger rådgivning og hjælp til, hvad de selv kan gøre i den grønne omstilling bl.a. ved at gøre deres boliger mere energieffektive. Nu er det ikke længere kun de økonomiske incitamenter, der er afgørende, men derimod også de klimarigtige tiltag, siger Jacob Vittrup.

Sammen med energimærket er tilstandsrapporten for 55 procent af danskerne et vigtigt element i boligjagten, mens den generelle opfattelse af boligens tilstand topper danskernes prioriteringsliste med 71 procent.

Godt energimærke = lavere fremtidige renoveringsudgifter

Med undersøgelsen ønsker Gjensidige og NRGi at sætte fokus på danskernes tilgang til den grønne omstilling for at få indblik i, hvordan forbrugerne også kan være en del af nøglen til et mindre klimaaftryk.

Hos Gjensidige Forsikring ser man energimærkets popularitet som vigtige.

– Energimærkningen kaster lys over boligens energimæssige stand, og det er et rigtig godt værktøj til f.eks. at forebygge fremtidige udgifter til energirenovering eller få et overblik over potentialet allerede, når man vil købe en bolig, siger Thomas Pirmo, der er partnerdirektør hos Gjensidige.

Relateret indhold