Antallet af lærepladsaftaler er steget på Sjælland

De seneste tal på EUC Sjælland følger tendensen på landsplan, der viser at antallet af lærepladsaftaler er i positiv fremgang.
Lærepladser for murerlærlinge er mere end fordoblet det sidst år i Region Sjælland. Foto: EUC Sjælland.
Lærepladser for murerlærlinge er mere end fordoblet det sidst år i Region Sjælland. Foto: EUC Sjælland.

Der har ikke været mange solstrålehistorier det seneste år grundet COVID-19. Nu kommer der endelig en; for trods den udfordrende situation med nedlukkende erhverv og hjemsendte elever viser nye tal ifølge EUC Sjælland, at det er lykkedes regionens virksomheder at skabe rigtigt mange nye lærerpladser, og dermed er der meget bedre mulighed for at skolens elever får en lærerplads. Det oplyser uddannelsesinstitutionen i en pressemeddelelse.

Der er især fremgang i fagene inden for teknologi, bygge og transport, hvor statistikken viser at tallet er steget med 23 procent i forhold til sidste år, hvor det på landsplan i denne kategori er steget med 10 procent. De fag der er steget særligt er murer med hele 111 procent, tømrer med 51 procent, bygningsmaler med 40 procent og vejgodstransportuddannelsen med 40 procent.

– Vi er meget tilfredse med fremgangen i indgåelsen af lærepladsaftaler. Det har i en årrække været vanskeligt at rekruttere til erhvervsuddannelsesområdet, en tendens der langsomt ændrer sig for vores skole, og dermed giver os bedre mulighed for at efterkomme erhvervslivets efterspørgsel for lærlinge, siger direktør ved EUC Sjælland John Norman.

I 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedet to trepartsaftaler, der sikrer flere lærerpladser. Der blev ydermere indgået en aftale i maj 2020 om en løntilskudsordning, hvor virksomheder kan få dækket en stor del af omkostningerne ved at have lærlinge.

Relateret indhold