Farvel til et historisk mærkeligt år og goddag til nye muligheder

Dagens Byggeri har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2020 - og frem på 2021. I dag administrerende direktør Troels Blicher Danielsen, Tekniq Arbejdsgiverne.
Troels Blicher Danielsen er administrerende direktør for Tekniq Arbejdsgiverne. Pressefoto.
Troels Blicher Danielsen er administrerende direktør for Tekniq Arbejdsgiverne. Pressefoto.

Coronakrisen har ændret den politiske verden og erhvervslivet og har naturligvis også præget mit første halve år som adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.

Kriser som denne skaber både usikkerhed og forvirring. Alligevel klarer økonomien herhjemme sig fornuftigt i sammenligning med verden omkring os, og el- og vvs-installatørerne har holdt hjulene i gang. Det kan vi også se på beskæftigelsen i branchen, som holder nogenlunde samme niveau som sidste år. I tredje kvartal i 2020 beskæftigede el- og vvs-virksomhederne 47.866 personer, hvilket kun er marginalt mindre end på samme tidspunkt i 2019, hvor tallet var 48.354 personer.

Usikkerhed rammer til gengæld en række industrivirksomheder på eksporten. Og kombineret med Brexit er det svært at vide, hvilket ben man skal stå på. Derfor skal vi blive ved med at have øje for virksomhedernes arbejdsbetingelser – også ind i 2021.

Kriser viser dog også, hvad man som branche er gjort af. I ly af nedlukning af samfundet i marts fornyede vi fx industri-, el- og vvs-overenskomsterne.

Samarbejdet blandt arbejdsmarkedets parter leverede desuden over 10 trepartsaftaler i 2020 og særligt for Tekniq Arbejdsgiverne var trepartsaftalen på lærlingeområdet for at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft en vigtig milepæl, da den gerne skulle give ro på området frem til minimum 2025. Derudover var aftalens første del fra juni 2020 en god hjælp til at fastholde og tiltrække flere lærlinge til Tekniq Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, hvor antallet af lærlinge pt. faktisk er en smule over niveauet fra 2019.

Brug for bedre politisk planlægning

Coronakrisen har dog understreget, at der kan være langt mellem beslutningstagere og virksomhederne. Eksempelvis glemte man tilsyneladende byggeriet, da Nordjylland blev lukket ned, ligesom det har været svært at finde hoved og hale i de nye grænsekrav, når europæiske kollegaer skal ind i Danmark for at arbejde.

Det kniber også med den langsigtede planlægning, når vi kigger på den grønne omstilling. En særlig pulje til udfasning af oliefyr og naturgas til fordel for varmepumper blev tømt i lyntempo og skaber nu flaskehalse i Energistyrelsens sagsbehandling. Noget, der har fungeret som en brutal bremseklods for hele varmepumpemarkedet. Og i den grønne skattereform savnede man både en færdigstøbt CO2-afgift og klare rammer for virksomhederne.

Både uhensigtsmæssige coronaregler og lidt forhastede grønne puljetiltag kunne man undgå, hvis man havde en tættere kontakt med erhvervslivet. Så det vil vi blive ved med at arbejde på det kommende år.

Krisen som katalysator

Vi har dog også set, hvordan kriser kan være med til at skubbe til udviklingen. For eksempel er hele Danmark blevet sparket i en mere digital retning. Coronaudbruddet har vist, at der er stor forskel på arbejdsmarkeder – dem, der kan arbejde digitalt, og dem der ikke kan.

Vores brancher står overfor en enorm opgave, når det gælder at omfavne den digitale verden – både i den daglige drift, og når det gælder hele udviklingen i vores brancher.

Hos Tekniq Arbejdsgiverne har vi sat en ny strategisk retning, hvor vi ønsker at blive Danmarks grønne og digitale arbejdsgiverorganisation. Vi er startet med en digital transformation hos os selv, der skal gøre os til den mest datadrevne arbejdsgiverorganisation og derigennem gøres os endnu bedre til at rådgive og repræsentere vores medlemmer.

Sammenfattende kan man sige, at noget af det vigtigste, jeg har lært – siden jeg overtog direktørstolen i Tekniq Arbejdsgiverne i maj midt i en coronakrise – er, at vores brancher er stærke og omstillingsparate. Samtidig er de en central del af den grønne omstilling, hvor vi er klar til bl.a. at levere en meget stor del af det nødvendige antal lærlinge og den faglærte arbejdskraft for at komme i mål med Folketingets 70 procents-målsætning.

Relateret indhold