Om projektet
- Byggeomkostninger: over 0,5 mia. kr.
- Byggetid: Ca. 2 år
- Byggestart juni 2018, levering juli-oktober 2020.
- Projektomfang: 639 studieboliger samt 147 firma- og 50+ boliger.
- Entreprenør: JFP / Max Bögl
- Arkitekt: Lars Gitz Architects
- Landskab: Kragh & Berglund
Skovbrynet Lyngby er et fællesskabsorienteret byggeri udformet som en superstruktur med bæredygtighed og co-living i højsædet. Byggeriet favner studerende under brandet ‘BaseCamp’, forskere, expats og borgere på tværs af aldersgrupper, funktioner og nationaliteter, hvilket giver en helt særlig dynamik i fællesskabet blandt beboerne. Det er blandt årsagerne til at projektet vinder 8 Muse Awards for design i særklasse heriblandt flere platinpriser og årets bedste landskabsarkitektur.
Muse Design Award honorerer international arkitektur og design på højeste niveau, som ikke blot formår at inspirere i formgivningen og materialevalg men samtidig også skaber en forskel for de kommende beboere samt for miljøet ved at sikre bæredygtighed i både projektet og efterfølgende for det bedre. Et byggeri skal med andre ord være mere end blot form og funktion.
Natur og fællesskab
Skovbrynet Lyngbys udformning er inspireret af den omkringliggende natur med et ønske om at bringe mennesker tættere på både naturen og hinanden.
– I projektudviklingen har vi haft fokus på at udvikle et unikt, bæredygtigt og funktionelt byggeri – et vartegn for Lyngby. Vi har sikret en høj kvalitet i byggeriet samt indtænkt arkitektur, der integreres i omgivelserne og med et unikt, rekreativt miljø, som inviterer både borgere og beboere ud i det grønne, siger direktør og partner hos BaseCamp Student Nordics, Jesper Dam.
Muse Design Awards er internationalt, anerkendte designpriser, som honorerer arkitektur, interiørdesign, tøjdesignere, produkter, lys samt landskabsarkitektur i særklasse. Samlet set er ‘Skovbrynet Lyngby’ nu et 12-dobbelt prisvindende projekt. Øvrige priser for projektet omfatter Iconic Award 2020 for bedste projekt og koncept, WAA (World Architecture Award), guldprisen A’Design og Estate Medias Årets projekt 2018.
Projektet til over 500 millioner kroner er tegnet af Lars Gitz Arkitekter og kommer i forlængelse af en række spektakulære BaseCamp Student projekter.
Byggeprojektet omfatter udover de 639 nye studieboliger også 147 studios & company apartments samt 50+ boliger. Byggeriet nærmer sig sin færdiggørelse og har netop budt de første studerende, projektarbejdere, expats og øvrige beboere velkommen på adressen.