BYG-ERFAs 10 nye erfaringsblade
- Brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner
- Forebyggelse af revner i CLT-elementer
- Fugt i kældervægge og fundamenter – årsager
- Fugt i kældervægge og fundamenter – afhjælpning
- Opstropning af afløbsledninger under bygninger
- Overfaldeimprægnering af murværk
- Pumpeanlæg for drænvand
- Renoveringspuds – anvendelse og virkemåde
- Termisk brud i glas
- Undgå kælderoversvømmelse
I Danmark har det siden 2000 været tilladt at bruge regnvand fra tage til wc-skyl og i vaskemaskiner. Interessen for at bruge regnvand i stedet for drikkevand til wc-skyl og i vaskemaskiner er stigende og kan i visse tilfælde have både økonomiske og miljømæssige fordele.
– Da regnvand er af dårligere kvalitet end drikkevand, indebærer det en vis sundhedsrisiko at bruge regnvand til wc-skyl og i vaskemaskiner. Risikoen for, at drikkevandet forurenes med regnvand, er dog minimal, hvis regnvandsanlægget lever op til kravene fra myndighederne, siger Inge Faldager.
Hun er i sin egenskab af seniorkonsulent ved Energi og Klima på Teknologisk Institut, er forfatter til erfaringsbladet ‘Brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner’ fra Fonden Byg-Erfa.
Søg tilladelse hos myndighed og lokal vandforsyning
Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvornår brugen af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner kræver tilladelse fra byggemyndighederne. Ud over hos byggemyndigheden skal der altid søges tilladelse hos den lokale vandforsyning, som kan have specifikke krav til vandinstallationerne i deres lokale regulativer.
– I erfaringsbladet får man information om ovenstående, og her er det bl.a. angivet, at regnvand må bruges til både wc-skyl og vaskemaskiner i boliger. I kontorer og kontorlignende byggerier må regnvand kun anvendes til wc-skyl, og regnvandsanlæg må ikke anvendes i institutioner for børn under seks år eller på plejehjem, hospitaler eller andre institutioner for særligt følsomme grupper, forklarer Inge Faldager.
Erfaringsbladet gennemgår desuden, i hvilke bygningstyper regnvandsanlæggene må anvendes, hvordan anlæggene opbygges korrekt – f.eks. via korrekt mærkning af ledninger med hhv. regnvand og brugsvand. Og endelig giver det et grafisk overblik over, hvor der kræves særlig opmærksomhed for at undgå fejl og dermed en stor sundhedsrisiko.
Typiske fejl på anlæg
Ved en principiel opbygning af et anlæg ledes regnvandet fra taget via nedløbsrør til en tank, og blade og andre urenheder fjernes fra regnvandet via filtre på nedløbsrøret eller tilløbsledningen til regnvandstanken. Fra regnvandstanken pumpes vandet til wc og vaskemaskine – og i tørre perioder skal der suppleres med drikkevand i tanken eller ved pumpen.
– Siden 2000 er der udført mange anlæg, og der er gennemført en opsamling på de fejl, der oftest forekommer. Fejlene kan være alt fra manglende rørafbryder og manglende luftgab ved drikkevandspåfyldning, der har stor betydning for den offentlige drikkevandssikkerhed, til at der er etableret udvendige taphaner, hvilket medfører en sundhedsrisiko for beboerne, som fejlagtigt kan tro, det er drikkevand, forklarer Inge Faldager.
Læs mere om typiske fejl på anlæg, se skema over tilladt og ikke-tilladt anvendelse af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner, grafik over et anlæg til brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner og meget mere i erfaringsbladet ‘Brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner’ på byg-erfa.dk.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';