Det kommunale udvalg for plan og miljø i Haderslev har netop afgjort, at Vojens-firmaet Innocon kan gå i gang med produktionen af de moduler, som skal udgøre en mindre by i byen. Det skriver jv.dk.
Og ser man på landet generelt, er der godt gang i produktionen af de midlertidige boliger. Mest promint BIG’s containere i Københavns havn, men også på Vesterbro og i Gribskov er der løsninger på vej.
Det er de første flytbare studieboliger, som firmaet Innocon i Vojens stiller op i Danmark. Derfor er der også tale om et pilotprojekt, som firmaet vil fremvise til mulige investorer. Boligerne er hver på cirka 40 kvadratmeter.
Beslutningen i udvalget er givet som dispensation efter planloven til etablering af midlertidige studieboliger. Bygherre har søgt om dispensation i en ti-årig periode.