EL: Anlægslov fritager staten for lovgivning

Enhedslisten mener, at staten undgår klagesager ved byggerier ved at vedtage anlægslove i stedet for den almindelige plan- og miljølovgivning.
Enhedslistens Maria Reumert Gjerding undrer sig over, hvorfor der er lavet en anlægslov om Statens Naturhistoriske Museum. Pressefoto.
Enhedslistens Maria Reumert Gjerding undrer sig over, hvorfor der er lavet en anlægslov om Statens Naturhistoriske Museum. Pressefoto.

Maria Reumert Gjerding (EL) har bedt transport-, bygnings, og boligminister Ole Birk Olesen (LA) oplyse, hvorfor der er lavet en anlægslov om Statens Naturhistoriske Museum.

Hun henviser til, at der ikke er tale om et projekt i den størrelse, der normalt udløser en anlægslov – eksempelvis omfartsveje, motorveje og brobyggerier.

Hun peger samtidig på, at staten i forbindelse med private bygherrers anlægsprojekter af tilsvarende omfang og størrelse – som byggeriet af Statens Naturhistoriske Museum – forventer, at disse bygherrer overholder gældende lov omkring regler, klageadgang og fredningslovgivningen. Men med Statens Naturhistoriske Museum fritager staten sig selv fra at overholde store dele af selvsamme lovgivning via en anlægslov, mener hun.

Betydelige risici

Ole Birk Olesen oplyser i sit svar blandt andet, at Statens Naturhistoriske Museum er et anlægsprojekt, der rummer betydelige risici.

– Det skyldes projektets unikke karakter, herunder museets volumen, beliggenhed, kompleksitet samt det forhold, at museet primært opføres som bygninger under jorden. På den baggrund har regeringen besluttet at fremsætte anlægslov for projektet, skriver han blandt andet.

Ifølge ministeren er anlægslove med til at give en klar retlig ramme for et projekt, så man i videst muligt omfang mindsker risici og usikkerheder og undgår fordyrende forsinkelser.

– Anlægslove er således med til at understøtte, at projekterne holder sig inden for de fastlagte tidsplaner og budgetter. Lidt forenklet kan man sige, at anlægsloven både giver sikkerhed for, at der i projektet varetages de nødvendige hensyn til for eksempel miljø, natur og fredninger, og at projektet ikke går i stå på grund af lange klagesagsforløb, skriver ministeren videre.

Dyre forsinkelser

En afgørelse om tilladelse til eksempelvis reinfiltration kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, der kan vælge at lade klagen få opsættende virkning, så arbejdet skal stoppes.

– Sagsbehandlingstiden for en sådan klage afhænger selvfølgelig af sagens kompleksitet, men kan være helt op til ét år. Forsinkelser i et projekt som etableringen af Statens Naturhistoriske Museum kan i værste fald løbe op i merudgifter på 400.000-500.000 kroner om dagen. Projektet kan altså blive væsentligt fordyret ved forsinkelser, og det er baggrunden for forslaget om en anlægslov med fravigelse af visse love samt klageadgange relateret til en række love. Uden en anlægslov skulle projektet således have et helt andet anlægsbudget med væsentligt større reserver, forklarer Ole Birk Olesen.

Egne interesser

Han mener i øvrigt, at staten har et grundlæggende andet ansvar end private bygherrer, der som udgangspunkt alene varetager egne interesser.

– Staten har således et ansvar for at leve op til hensynene bag en given regulering, uanset at dele heraf måtte fraviges ved en anlægslov. Endelig bør det tages i betragtning, at en privat bygherre næppe ville give sig i kast med et projekt af samme karakter og med samme betydelige risici som Statens Naturhistoriske Museum, lyder budskabet fra Ole Birk Olesen.

Relateret indhold