Landdistrikter: For få midler til nedrivning

Der skal flere penge til nedrivningsindsatsen, for at kommunerne kan komme i mål med at rive faldefærdige huse ned, mener Landdistrikternes Fællesråd - efter regeringen netop har beskåret puljen.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard mener, at nedrivningspuljen beskæres for hårdt. Pressefoto.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard mener, at nedrivningspuljen beskæres for hårdt. Pressefoto.

Som dagens byggeri har omtalt, er der sket en målretning af puljen til landsbyfornyelse, som ifølge regeringen betyder, at 45 kommuner til og med 2020 får cirka 55 millioner kroner om året i tilskud til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige bygninger i mindre byer og det åbne land. Men ifølge Landdistrikternes Fællesråd er det ikke tilstrækkeligt.

De understreger, at ind til nu har 70 af landets 98 kommuner haft mulighed for at søge en pulje på 200 millioner kroner til nedrivning af faldefærdige boliger, men det tal bliver altså nu stærkt reduceret.

Det er noget, der bekymrer formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard. Han mener bestemt ikke, at kommunerne er i mål, når det handler om at rive faldefærdige huse ned.

– Vi mener, at det er positivt, at ministeren har valgt at videreføre puljen og målrette midlerne, som er afgørende i forhold til at sikre gode forudsætninger for bosætning i hele landet, siger Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

– Men vi er ærgerlige over, at puljen bliver reduceret så kraftigt. Flere af de kommuner, der er sorteret fra har nemlig stadig behov for en hjælpende hånd til at gøre kål på de huse, der ikke er egnet til menneskebolig, fortsætter han.

Kommuner under pres

Steffen Damsgaard peger blandt andet på kommuner som Rebild og Brønderslev, der tidligere havde mulighed for at søge tilskud, men som nu bliver afskåret.

Han understreger dog, at det i lyset af den reducerede pulje giver god mening at prioritere midlerne dér, hvor udfordringerne er størst.

– Staten prioriterede for to årtier siden mange milliarder på at gøre vores hovedstad attraktiv. Det var godt, og det er lykkedes, men nu handler det om at opprioritere byfornyelsen i landdistrikterne, siger han.

Et af argumenterne for reduceringen af nedrivningspuljen er, at den ikke er blevet udnyttet til fulde af kommunerne.

– Den kommunale medfinansiering har selvfølgelig været en hæmsko flere steder, men der er ingen tvivl om, at beslutningen sætter nogle kommuner, der døjer meget med forladte huse og landejendomme, under pres, siger Steffen Damsgaard.

Relateret indhold