Udlejningsejendomme kan opnå renoveringstilskud

Privat udlejningsbyggeri kan søge om tilskud til energirenovering og klimatilpasning. Puljerne kan afhjælpe ejer-lejer-paradoks.
Tilskud ydes også til klimatilpasningsarbejder, dvs. konkrete tiltag til oversvømmelsessikring af ejendomme. Foto: Colourbox.
Tilskud ydes også til klimatilpasningsarbejder, dvs. konkrete tiltag til oversvømmelsessikring af ejendomme. Foto: Colourbox.

Der er i årene 2015 til 2017 afsat 150 millioner kroner til energirenovering og klimatilpasning.

Ejere af private udlejningsejendomme med minimum 12 boliglejemål kan søge om tilskud til gennemførelse af energibesparende arbejder og arbejder vedrørende klimatilpasning. Det fremgår af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Ifølge Ministeriet er formålet med tilskudsordningen at fremme gennemførelse af energibesparende og klimatilpassende arbejder på grundlag af aftaler mellem udlejere og lejere.

Hermed får lejerne et bedre indeklima og højere sikkerhed mod oversvømmelsesskader, uden at de samlede bo-udgifter stiger heraf. Omvendt får udlejeren mulighed for at få et afkast af energi- og klimainvesteringen, skriver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Tilsagn er forudsat støtte

Det er muligt at søge tilskud til rådgivning til lejerne omhandlende bygningstekniske, juridiske, organisatoriske og økonomiske forhold. Tilskud ydes også til klimatilpasningsarbejder, dvs. konkrete tiltag til oversvømmelsessikring af ejendomme.

Der ydes tilskud til energibesparende foranstaltninger, som er foreslået i et energimærke samt isolering og efterisolering, udskiftning og forbedring af vinduer og døre. Yderligere kan der søges om tilskud til forbedring af tekniske installationer, fremgår det af UIBM.dk.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet understreger, at der ikke gives støtte til projekter, der er igangsat før Ministeriet har givet tilsagn til projektet.

Se listen over tilskudsberettede foranstaltninger og læs om ansøgningsproceduren her.

Relateret indhold