Langsigtede energikrav øger nytænkningen i byggeriet

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Bygge- og energibranchen indgik i 2009 i et tæt samarbejde med myndighederne om kommende energikrav, som har sat nye standarder for udviklingen af energirigtige produkter og løsninger i nybyggeri.

Der blev skabt en ny tradition, som har vist sig at have meget stor betydning for innovation i byggeriet.

Dengang blev kravene strammet på kort sigt, så energiforbruget fra 2010 blev reduceret med 25 procent i forhold til 2006-niveau. Men der blev også fastlagt grænser længere ud i fremtiden. Energiforbruget skulle reduceres med 25 procent i 2015 og yderligere 25 procent fem år senere. Det betyder, at niveauet i 2020 kun vil være en fjerdedel af, hvad det var i 2006.

Strategien med at udmelde energikravene i god tid, inden de bliver gængse og almene, har været én af de vigtigste drivere for innovation og udvikling i byggeriet. Når vi allerede nu kan se, at omkring 30 procent af alt nybyggeri i dag lever op til det, der forventes at blive kravene inden udgangen af 2015, så har denne strategi vist sin styrke.

Kort tid efter, at kravene var udmeldt, begyndte kunderne nemlig at efterspørge byggeri, der var mere energieffektivt end de minimumskrav, der var fastsat i bygningsreglementet. Og efterspørgslen betød, at producenter udviklede bedre produkter og løsninger.

Tæt dialog

Kan man så ikke bare indføre kravene for 2020 allerede nu?

Det er vigtigt, at udviklingen af de fremtidige energikrav i bygningsreglementet fastlægges i tæt dialog med byggeerhvervet. Erfaringerne siden 2009 har vist, at det er den gode vekselvirkning mellem markedsefterspørgsel og teknisk og produktmæssig udvikling, der har banet vejen for den positive proces, der er i gang. Men bliver tidsrammen forceret, smider man nøglen til udvikling væk.

Processen med at finde de smarteste løsninger kunne dog godt understøttes endnu bedre af politikerne. Analyser har nemlig vist, at byggeriet ikke får deres andel af de offentlige innovationsmidler.

Byggeriet udgør 10 procent af alle virksomheder, men får kun andel i 6 procent af de samlede erhvervsfremmemidler. Så det ligger lige for, at bygge- og energibranchen benytter fremtidens energikrav som innovationsbooster i et endnu stærkere samarbejde med det offentlige.

Relateret indhold