Omkring 15 % af danskerne bor i en bolig med fugtproblemer. Det svarer til knap 900.000 mennesker.
Foruden at være usundt bliver skader fra fugt og skimmel dyrere at udbedre, jo længere de får lov at udvikle sig.
Materialeforståelse bliver en vigtig disciplin i byggeriet
Nu har Climaid fået dansk patent på en metode, der ud fra målinger af temperatur og luftfugtighed i rummet beregner risikoen for skimmelvækst ved boligens kuldebroer.
Metoden bruger sensorer, der sidder i rummet, og ikke ved den kolde flade, hvor skimmel opstår.
Ud fra målingerne i rummet og udetemperaturen regner Climaids metode sig frem til temperaturen og luftfugtigheden ved kuldebroen, og den holder resultatet op mod, hvor hurtigt kendte skimmelarter vokser under de pågældende forhold.
Dansk forsker laver månestøv om til byggematerialer
Metoden sammenligner samtidig fugten inde med fugten ude for at vise, om fugten hober sig op i boligen og vurderer risikoen som middel.
– Skimmel kan vokse ved en kold væg, selv om luftfugtigheden i rummet ser fin ud. Det er ved de kolde flader, problemet opstår, og det er dér, vi regner, siger Søren Andersen, teknisk direktør og medstifter af Climaid og en af metodens tre opfindere.
AI-agenter overvåger
I et af patentets dokumenterede eksempler viste fire gængse beregningsmetoder ingen eller meget lille risiko i et rum, hvor der allerede var skimmel på væggen.
Beregningen indgår i Climaids AI-agenter, der døgnet rundt overvåger målingerne i boliger samt krydstjekker dem med bygningens egenskaber og vejrdata.
Når en agent ser øget risiko for skimmel, får beboere og driftspersonale besked med konkrete løsningsforslag. Flere gange har beregningerne også ført til, at kunder har sendt folk ud og inspiceret boliger.
Beskrivelsesværktøj 2.0 er nu helt klar
Driftsfolk kan også spørge Climaids AI-assistent, Aida, direkte og få svar sammen med de målinger, som vurderingen bygger på.
Patentet er opfundet af Søren Andersen, Kasper Cordt Olsen og Kenneth Holck Jakobsen og blev meddelt d. 9. september 2026.
