Hvordan bruger mennesker egentlig byen, når først arkitekterne og planlæggerne har tegnet den?
Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for en stor del af Jan Gehls arbejde gennem mere end seks årtier. Den danske arkitekt og byplanlægger fylder 90 år i 2026 og har gennem forskning, bøger og rådgivning fået betydelig international indflydelse på arbejdet med byrum og byudvikling.
Hans udgangspunkt har været forholdsvis enkelt: Byen skal ikke kun vurderes på sine bygninger, veje og funktioner, men også på, hvad der faktisk sker mellem husene. Hvor går mennesker? Hvor stopper de op? Hvor mødes de? Og hvilke fysiske rammer får dem til at opholde sig i byrummet frem for blot at bevæge sig igennem det?
AI rykker ind som central del af forretningen for arkitekter
Det perspektiv var mindre selvfølgeligt, da Jan Gehl begyndte sit arbejde i 1960’erne. Efterkrigstidens byplanlægning var mange steder præget af voksende bilisme, trafiksystemer og modernistiske principper med fritstående bygninger og funktionsopdelte byområder.
Bragte psykologien ind i arkitekturen
En vigtig inspiration kom fra hustruen, psykologen Ingrid Gehl.
For mens arkitektuddannelsen havde lært ham at arbejde med bygninger og fysiske strukturer, rettede hun opmærksomheden mod menneskers behov og adfærd.
Det blev afsættet for studier af, hvordan mennesker bevæger sig, mødes og opholder sig i byen. Dermed blev menneskers oplevelse og faktiske brug af byrummet en central del af arbejdet med arkitektur og byplanlægning.
Prispres sender rådgiveropgaver ud af Danmark: ”Et ræs mod bunden”
I 1971 samlede Jan Gehl en række af sine tanker i bogen ’Livet mellem husene’. Med inspiration fra blandt andre den amerikanske byteoretiker Jane Jacobs argumenterede han for bymiljøer, der i højere grad tager udgangspunkt i menneskets skala og skaber muligheder for ophold, møder og aktivitet.
Bogen blev startskuddet til en international udbredelse af hans arbejde, og hans bøger er siden udgivet på mere end 40 sprog, mens ’Livet mellem husene’ alene er oversat til 30 sprog. Begreber som menneskelig skala og livet mellem husene er samtidig blevet en del af diskussionen om moderne byplanlægning.
Fra København til verdens storbyer
Hans metoder er siden blevet anvendt langt uden for Danmark, og gennem rådgivning og virksomheden Gehl, som han var med til at grundlægge, har hans tilgang sat aftryk på arbejdet med byrum i blandt andet Melbourne, Sydney, London, New York, Amman og Cape Town.
Fælles for arbejdet har været ambitionen om først at undersøge menneskers brug af byen og derefter bruge den viden i den fysiske planlægning.
Unikt boligeksperiment får verdensarvsstatus efter 90 år
Dermed har Jan Gehl også været med til at præge den internationale fortælling om dansk arkitektur og byudvikling.
For ved siden af ikoniske bygninger, stærkt design og høj håndværksmæssig kvalitet er Danmark blevet kendt for en tilgang til byudvikling, hvor menneskers brug af byen og livet mellem husene spiller en central rolle.
Panelet: Hvad sker der med værdierne, når magten vokser?
Samtidig har tilgangen fået ny aktualitet ved, at stadig flere mennesker bor i byer, mens kommuner og bygherrer skal håndtere blandt andet fortætning, mobilitet, klima, sundhed og behovet for attraktive fælles byrum.
Spørgsmålet om, hvad der sker mellem bygningerne, er derfor fortsat centralt, selv om udfordringerne og kravene til byen har ændret sig markant siden 1960’erne.
Årsdag og ny udstilling
Nu bliver Jan Gehls betydning for faget markeret af Dansk Arkitektur Center, DAC.
Den 18. september samler centret danske og internationale profiler til et fagligt arrangement om hans arbejde og den fortsatte betydning af hans idéer.
Desuden åbner DAC den 5. oktober hovedudstillingen Cities for People, der er udviklet sammen med Jan Gehl og virksomheden Gehl.
Udstillingen tager blandt andet afsæt i hans 12 kvalitetskriterier for gode byrum og undersøger, hvordan bydesign påvirker menneskers hverdag, sundhed, fællesskab og livskvalitet.
Helt nyt byområde på vej i København
Ifølge Kent Martinussen, der er adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, ligger en væsentlig del af Jan Gehls betydning i netop koblingen mellem den fysiske by og menneskers faktiske brug af den:
– Jan Gehl har vist verden, at den oplevede kvalitet af byen først og fremmest skabes gennem forståelse for menneskers behov og gennem omhu for, hvordan mennesker fungerer som individer og i fællesskab.
– Det er en enkel og indlysende tanke, men den kræver kompleks viden og politisk opbakning for at blive ført ud i livet til gavn for alle byens borgere.
Arkitektforeningen: Tre vigtige dagsordener i regeringsgrundlaget – en fraværende
DAC følger udstillingen op med samtaler og debatter om fremtidens byer, og senere på efteråret deltager Jan Gehl selv i en samtale med Ane Cortzen.
Dermed bliver 90-årsdagen ikke kun et tilbageblik på et langt arkitektliv, men bliver også anledning til at diskutere et spørgsmål, som Jan Gehl har stillet gennem størstedelen af sin karriere:
Ikke blot hvad og hvor meget vi bygger, men hvilken by der opstår, når byggeriet er færdigt.
