Med M5 får København en ny metrolinje, der skal binde eksisterende kvarterer, nye byudviklingsområder og det samlede metronet tættere sammen.
Nu er offentliggøres de to store udbud for første etape af den kommende metrolinje, som forventes at åbne i 2036.
Udbuddene for første etape har en værdi på ca. 10,5 mia. kroner.
Nu tages nye skridt til mere metrobyggeri
Udbuddene af første etape omfatter bl.a. anlæg af to borede tunneller og seks stationer og kontrol- og vedligeholdelsescenter samt tog og har alt i alt en værdi på hhv. ca. 6,5 mia. kroner for anlæg og ca. 4 mia. kroner for transportsystemet.

Værdifulde inputs
Udbuddene er udarbejdet på baggrund af en længere markedsdialog, hvor Metroselskabet gennem de seneste tre år har været i tæt dialog med markedet.
Dialogen har bl.a. bidraget til videndeling, justering af krav og valg af kontraktmodel, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at anlægge M5.
Metrolinje skal løse krigsproblem for københavnerne
– Med offentliggørelsen af udbuddene tager vi et vigtigt skridt i udviklingen af M5. Den kommende linje skal binde byen endnu bedre sammen og skabe stærkere forbindelser mellem både eksisterende kvarterer og nye byområder, siger direktør Mikkel Kjær Jensen, Metroselskabet.
– Tak til de mange parter, der gennem de seneste tre år har bidraget med værdifulde input.
