På Dagens Byggeri er det tidligere beskrevet, at ansatte i byggeriet arbejder markant mere end gennemsnittet på det danske arbejdsmarked.
Nu viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, at tendensen fortsætter:
I første kvartal 2026 arbejdede en dansk håndværker i gennemsnit 6,9 timer om dagen. Det er den længste arbejdsdag blandt de store brancher og næsten en time mere end den gennemsnitlige beskæftigede.
I byggeriet arbejder man godt en time ekstra – hver dag
Ifølge Lasse Lundqvist, der er seniorøkonom i Prognosecenteret, illustrerer tallene, hvor stor betydning arbejdstiden i bygge- og anlægsbranchen har for den samlede økonomi:
– En håndværker arbejder i gennemsnit næsten en time mere om dagen end den gennemsnitlige lønmodtager. Omregnet svarer det til omkring 26.000 ekstra beskæftigede i bygge- og anlægssektoren, siger han og tydeliggør perspektivet ved at sammenligne med resten af arbejdsmarkedet:
– Hvis alle beskæftigede arbejdede lige så længe som håndværkerne, ville arbejdsudbuddet stige med 419.000 årsværk. Det svarer til en stigning på 14 % af det samlede arbejdsudbud.
Ikke de selvstændige, der driver udviklingen
Mange vil måske antage, at de lange arbejdsdage skyldes en stor andel af selvstændige håndværkere. Men forklaringen skal ifølge seniorøkonomen findes andre steder.
– Det er ikke de selvstændige, der forklarer de lange arbejdsdage. Der er derimod flere strukturelle forhold i branchen, som trækker arbejdstiden op, siger han og uddyber:
– Et af forholdene er akkordlønnen, som belønner produktion frem for tilstedeværelse. Når aflønningen er knyttet til det udførte arbejde, er der et stærkt incitament til at gøre opgaven færdig. Man går ikke hjem, før arbejdet er gjort, siger Lasse Lundqvist.
Ny analyse: Markant lavere forventninger til byggeriet i 2026
Samtidig har byggebranchen i årevis været udfordret af mangel på arbejdskraft:
– Byggeriet er notorisk begrænset af manglen på hænder. Når virksomhederne ikke kan skaffe nok medarbejdere, bliver de medarbejdere, der er til rådighed, nødt til at arbejde længere, siger han.
Produktiviteten står stille
Ifølge økonomen skal den mest grundlæggende forklaring dog findes i branchens produktivitetsudvikling:
– Produktiviteten i byggeriet ligger i dag på omtrent samme niveau som i 1992. Når effektiviteten ikke stiger, følger lønningerne heller ikke med i samme tempo som i mere produktive brancher. Derfor kompenserer branchen i høj grad ved at arbejde flere timer, siger Lasse Lundqvist.
Ny analyse: Europas byggeopsving mister fart
– Tallene peger dermed på en sektor, hvor væksten fortsat i høj grad bæres af arbejdstid frem for produktivitetsforbedringer, tilføjer han.
Lønstigninger ændrer ikke bundplacering
Desuden afspejles de lange arbejdsdage nødvendigvis ikke i lønniveauet.
Ifølge de seneste opgørelser er timelønnen i byggeriet 308 kroner, hvilket placerer branchen som den næstlavest lønnede blandt de store brancher.
– Det kan umiddelbart virke paradoksalt, da byggeriet de seneste år har oplevet nogle af de højeste lønstigninger i den private sektor.
– Byggeriet har ganske vist haft markante lønstigninger de senere år, men det hjælper kun begrænset, når udgangspunktet er relativt lavt. Samtidig rekrutterer branchen i stor udstrækning udenlandsk arbejdskraft, hvilket er med til at holde gennemsnittet nede, siger Lasse Lundqvist.
