Håndværkere og andre i bygge- og anlægsbranchen er flittige.
Tal fra 2022, som Prognosecenteret har analyseret, viser, at arbejdstiden per beskæftiget lå på 7 timer og 7 minutter (7,1 timer) per dag for byggeri og anlæg. Gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark ligger på 6 timer og 6 minutter (6,1 timer) per dag.
Forskellen er markant, og andre år viser en lignende forskel: I bygge- og anlægsbranchen arbejder man bare mere end andre steder, fortæller cheføkonom Martin Kyed:
– På de overordnede brancher topper bygge og anlæg på antal timer per beskæftiget. Man tager lige en time mere hver dag end den gennemsnitlige beskæftigede i Danmark. Eller hvad der svarer til 16 % ekstra arbejdstid. Det er meget.
Flere selvstændige, flere privatansatte og flere mænd
Der er flere ting, der kan trække arbejdstiden op, lyder det fra Prognosecenteret.
Ud over at møde tidligere og gå senere kan mindre sygdom, mindre orlov og betalt frokostpause øge de præsterede timer. Sidstnævnte er mest et fænomen i det offentlige, så det kan ikke trække arbejdstiden op for bygge og anlæg samlet set.
Læs også: Trods flere initiativer er andelen af kvinder i byggeriet stort set uændret
Desuden bliver bygge- og anlægsbranchen hjulpet af sammensætningen af beskæftigede. Der er flere selvstændige, der er flere privatansatte, og der er flere mænd, hvilket trækker arbejdstiden op, da de alle tre har en tendens til at arbejde flere timer i gennemsnit end hhv. lønmodtagere, offentligt ansatte og kvinder. Men det er ikke hele forklaringen, for der er også forskel, når man zoomer ind på de enkelte grupper, forklarer Martin Kyed:
– Vi kan konstatere, at personer fra bygge- og anlægsbranchen arbejder mere på tværs af forskellige grupper af beskæftigede. Og det er ikke i småtingsafdelingen. Vi taler om mellem 30 og 100 minutter mere hver dag.
Ville ende med produktionskollaps
De beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen kommer dermed til at fremstå som mønstereksempler på arbejdsomme danskere.
En del af forklaringen kan være, at man i højere grad end andre brancher giver den en ekstra skalle for at komme i mål med opgaverne. Det er noget, som skubber til økonomiens kapacitet. 2022 var også et år med tryk på i byggeriet. Som tidligere nævnt er det dog et fænomen, som også ses i andre år.
Det fortæller seniorøkonom hos Prognosecenteret, Lasse Lundqvist:
– En måde at se på den ekstra indsats er at sammenholde med en situation, hvor beskæftigelsesgrupperne i bygge og anlæg arbejdede ligesom i resten af økonomien. Altså lige så lidt. Så ville bygge og anlæg miste timer svarende til over 20.000 beskæftigede. Vi taler om et regulært produktionskollaps.
Kapacitetsløft som 370.000 flere beskæftigede
Ifølge Martin Kyed bliver tallene endnu vildere, hvis man ser på det positive scenarium, hvor resten af økonomien kom op på samme arbejdstimer per dag, som de forskellige grupper i bygge og anlæg lægger:
– Hvis andre grupper arbejdede i samme grad som bygge og anlæg, ville det give det samme kapacitetsløft som 370.000 flere beskæftigede. Det er ikke hver dag, at man ser noget, der kunne øge den samlede arbejdsindsats med 12 %.
Læs også: Social dumping: Retter indsats mod styringsentreprenørerne
Cheføkonomen understreger, at der mere er tale om en regneøvelse:
– Man kan godt pege på, hvad der kan løfte arbejdstimerne for resten af samfundet. Deltidsstillinger, sygefravær og orlovsvilkår samt regler for overtidsbetaling og afspadsering har klart en betydning. Men det er også emner, som deler vandene. Til gengæld kan alle glæde sig over flittigheden i bygge- og anlægsbranchen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';