Foto: Malu Désiré, Grønlands Erhverv
Uden at overdrive kan man vist godt tillade sig at konstatere, at konferencen Future Greenland 2026 fik den hidtil største opmærksomhed set med de internationale briller på. Det skyldes naturligvis den geopolitiske situation og det faktum, at Grønland mere end nogensinde før er blevet sat på verdenskortet. Konferencen samlede mere end 500 deltagere fra blandt andet USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Sydkorea og ikke mindst Danmark.
Fokus på Future Greenland var især rettet mod Grønlands rolle i det, som arrangørerne kaldte for ’Det Arktiske Årti’, altså en periode, hvor Arktis får stigende betydning såvel økonomisk og geopolitisk som sikkerhedspolitisk. Future Greenland viste dermed ikke kun et Grønland med store naturressourcer, råstoffer og økonomiske ambitioner, men også et land, der i stigende grad ønsker at definere sin egen rolle i dette arktiske årti.
Grønland har store ambitioner
Konferencen blev åbnet af direktør for Grønlands Erhverv Christian Keldsen, som konstaterede, at der er 320 virksomheder og 8.400 ansatte i det private erhvervsliv i Grønland. Konferencen er for dem, pointerede han i sin åbningstale, idet han samtidig – og med megen rette – konstaterede, at der sammenlignet med tidligere år her i 2026 var mere international interesse omkring konferencen, hvor 19 nationaliteter var repræsenteret.
– Dette års konference handler om at kigge på de søjler, som fremtidens økonomi skal stå på. I fremtiden handler det nemlig om meget mere end blot fiskeri. Grønland har store ambitioner, når det gælder om at diversificere vores økonomi, sagde Christian Keldsen fra scenen i kulturhuset Katuaq i Nuuk, hvor konferencen blev holdt fra den 19. til den 20. maj. I år kunne konferencen i øvrigt markere sit 10-års jubilæum.
Pres åbner for nye muligheder
Det internationale udsyn blev understøttet af formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, som understregede, at selv om der de seneste år har været stort, internationalt pres på Grønland, er det også en situation, der åbner op for nye muligheder. Et gennemgående tema for konferencen var således behovet for et stærkere privat erhvervsliv som fundament for økonomisk selvstændighed og velfærd.
– I Naalakkersuisut er vi i gang med at kigge på rammevilkårene for vores erhvervsliv. Vi ønsker at styrke iværksættertrangen og innovationslysten, sagde Jens-Frederik Nielsen i en samtale med Krissie Berthelsen Winberg, der er bestyrelsesformand for Grønlands Erhverv. Flere oplæg pegede da også på, at
Grønlands udvikling kræver investeringer i infrastruktur, uddannelse, digitalisering og grøn omstilling for at kunne udnytte landets strategiske placering og naturressourcer.
Samarbejde men på lige vilkår
Greenland Index har i et samarbejde med Grønlands Erhverv og Dansk Erhverv skabt en database, der er åben for alle virksomheder, såvel grønlandske som danske, hvor man kan holde sig orienteret om forretningsmuligheder, offentlige udbud og kommende byggeprojekter. Dette initiativ lægger op til samarbejde virksomhederne imellem, og en af talerne på konferencen var administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, der ligeledes er åben for samarbejde.
– Ægte og stærke partnerskaber bygger på tillid. Derfor skal man vælge sine partnere i erhvervslivet med omtanke og satse på dem, der har samme interesser, sagde Lars Sandahl Sørensen, som samtidig understregede, at der efter hans opfattelse lige nu – blandt andet qua det store fokus på Grønland – er
et åbent vindue for investeringer. Men han sagde samtidig, at vinduet ikke er åbent for evigt og opfordrede derfor Grønland til at rykke på den internationale interesse.
Respekt for Grønland er vigtig
– Vi kan godt snakke om, at der er et åbent vindue nu, og at hvis vi ikke skynder os, så lukker det. Men vi bliver nødt til at være meget nuanceret. Det skal ske være på betingelser og vilkår, vi kan leve med i Grønland, svarede Jens-Fredrik Nielsen, og sit indlæg om at udenrigspolitik er flettet sammen med erhvervspolitik, kom Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstof, Múte B. Egede med et klart budskab:
– Glem ikke, at den bedste ressource, vi har, er folket. Hvis man ikke respekterer det, kommer vi ikke nogen vegne, sagde Múte B. Egede. Samme holdning havde Høgni Hoydal, der er færøsk politiker og formand for Arktisk Råd. Han sagde, at det handler om strategisk selvstændighed, altså at have kontrol med ressourcer, infrastruktur og de investeringer, der laves. De skal ske ud fra en vision om at føje til velfærdssamfundet.
Kiggede også ind i fremtiden
Alt i alt var der mange spændende punkter på programmet for Future Greenland 2026. Blandt andet var der politisk rundbordsdiskussion om regional udvikling i Grønland, herunder investering og urbanisering, der havde deltagelse af fire borgmestre, nemlig Malene Vahl Rasmussen, Kujalleq, Simigaq Heilmann, Qeqertalik, Avaaraq S. Olsen, Sermersooq og Lars Erik Gabrielsen, Avannaata. Debatten blev ledet af Merete Lindstrøm and Maja Motzfeldt-Haahr.
Grønland er allerede trådt ind i den digitale tidsalder, og derfor blev der naturligvis også talt om fremtiden for udvikling af samt ikke mindst brugen af kunstig intelligens i Grønland, mens Helle Binzer fra Arctic Collaboration holdt et indlæg om Crypto Mining, altså hvorledes man kan udnytte digitale valutaer i den fremtidige økonomi. Så jo – Future Greenland 2026 blev en konference, der på bedste vis understøttede tidens interesse for Grønland og ikke mindst kiggede ind i fremtiden.
