Hastigheden skal fordobles, hvis udbygningen af elnettet skal være færdig i 2050.
Sådan lyder vurderingen nu fra statsrevisorerne, der i samme omgang udtrykker hård kritik af det statsejede energiselskab, Energinet, som står for udbygningen.
”Kritisabel” udbygning af elnettet: Har delvist mistet overblikket
Og hvis tempoet ikke bliver sat op, så står udbygningen først færdig i 2080, er vurderingen – et scenarie, som ingen er godt tjent med, siger adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Henrik Garver:
– Et stærkt og robust elnet er alfa og omega for den grønne omstilling, derfor er det selvfølgelig bekymrende den kritik, som der er haglet ned over Energinet af flere omgange.
Nedsmeltning: Energinet giver indblik i de store elnet-problemer
– Vi ser allerede virksomheder, som ikke kan blive koblet op på elnettet på baggrund af den manglende kapacitet, og det er, set med grønne briller, et virkelig stort problem.
Enorm viden og kapacitet
Ifølge direktøren kræver en fordobling af tempoet i udbygningen af elnettet et erhvervsliv, der kan bidrage med viden og kapacitet til at hjælpe med at sætte tempo på arbejdet:
– Erhvervslivet har enorm viden og kapacitet på det her område, så det vil være oplagt at få aktiveret det endnu mere. Vi har tidligere advokeret for en større række af udbud i og med, man kunne se, at der var udfordringer med tempoet i udbygningen.
Dansk Erhverv om ”katastrofe” i Energinet: Ny regering skal tage et opgør
– Med kritikken fra Statsrevisorerne kan der efterhånden ikke være tvivl om, at Energinet har brug for al den hjælp, de kan få.
