Krigen i Iran kommer til at have afledte effekter på dansk økonomi og byggebranchen.
I Prognosecenteret har de gennemgået data fra oliekriser over de sidste 15 år og analyseret sig frem til, hvad branchen potentielt kan forvente sig af fremtiden.
– For byggebranchen er det klart, at de energiintensive materialer vil stige i pris — både gennem fragten og produktionen, siger Lasse Lundqvist, seniorøkonom i Prognosecenteret.
Byggebranchen mærker prisstigninger på materialer
Jern og stål rammes hårdest med en estimeret prisstigning på over 15 %. Uorganiske kemikalier følger efter med godt 11 %, og nåletræ med omkring 7 %. I den anden ende af skalaen finder vi cement og sten, der næsten ikke påvirkes.
– Forskellen skyldes, at nogle materialer er dybt afhængige af olie — enten direkte som energi i produktionen eller indirekte via transportomkostninger, siger Lasse Lundqvist.
Effekterne af stigende oliepriser slår typisk først igennem med flere måneders forsinkelse.
– Men det er kun den ene halvdel af historien. Sektoren er fanget i to ekstra klemmer, fordi efterspørgslen samtidig risikerer at falde markant — og i værste fald kan pengepolitikken gøre ondt værre, advarer økonomen.
Forbrugernes pessimisme truer
En af de mest bekymrende afledte effekter ved krigens stigende oliepriser er den psykologiske effekt på byggebranchens kunder – husholdningerne.
– Danskerne er uforholdsmæssigt følsomme over for to specifikke prissignaler: Benzin og fødevarer. Det er de priser, vi møder dagligt — på tavlen ved tankstationen og på kvitteringen i Netto — og de fylder langt mere i vores mentale inflationsbillede end deres reelle vægt i vores samlede indkøbskurv, siger Lasse Lundqvist.
Nye tal: Voldsom boligaktivitet varer ikke ved
Da Mellemøsten er storeksportør af gødning, og gødningsprisen allerede er steget markant, skal vi regne med at fødevarepriserne også flyver i vejret igen i inden for en halvt år, og skaber unødig stor forbrugerpessimisme, mener han.
– Danskere, der ser benzinprisen eksplodere og snart ser de det samme nede i supermarkedet. Det betyder udskydelser af boligkøb og renoveringer — uanset om deres reelle købekraft er intakt. Det er en overreaktion, men effekten på byggeaktiviteten er reel, siger Lasse Lundqvist.
Stagflagtionsfælde: Vigtigt Nationalbank-valg
– Den største risiko for byggeriet er, at det ikke forbliver ved psykologi, siger økonomen.
Næste trin i den onde spiral for byggebranchen vil da være, at inflationen tager rigtigt fat.
Det kan ske, hvis der skabes forventninger til, at inflationen vil stige i befolkningen, når benzin- og fødevarepriser stiger – begge kategorier, som former husholdningernes inflationsopfattelse.
– Så står ECB og dermed Danmarks Nationalbanken over for et vigtigt valg, siger Lasse Lundqvist og fortsætter:
– Centralbanken i Danmark følger Den Europæiske Centralbanks rente (ECB) for at holde kronekursen fast: Stiger inflationsforventningerne tilstrækkeligt, vil ECB være nødsaget til at hæve renten for at forankre forventningerne.
Godt nyt til hele branchen: Fald i materialepriser giver ro i markedet
Rentestigningen vil dog ikke få olieprisen til at sænke sig, men vil kvæle byggeefterspørgslen, der i forvejen er under pres, vurderer han.
Det er selve opskriften på stagflation – stigende priser kombineret med faldende aktivitet.
– For byggeriet er det det værst tænkelige scenarie, fordi sektoren rammes fra alle sider samtidig — dyrere materialer, højere finansieringsomkostninger og færre kunder, siger han.
Løsningen på hele krisen vil være, hvis krigen stoppede. Så vil olieprisen falde og inflationen holde sig væk på den baggrund.
Men selv hvis det skulle ske i morgen, kan effekter af de stigende oliepriser, materialepriser og fødevarepriser, potentielt ende med at spøge i dansk økonomi og byggebranchen helt ind i 2027, da dønninger fra pengepolitik ofte efterlader lange tråde, ifølge Lasse Lundqvist.
