Den seneste tid har Danmarks enorme potentiale indenfor datacenterbyggeri fået markant opmærksomhed i mediebilledet herhjemme. Og det med fuld berettigelse. For som et af verdens mest digitaliserede samfund med stabile politiske rammer, højtuddannet arbejdskraft og en høj andel af strøm fra grønne kilder har vi et balkort, der gør Danmark til en attraktiv dansepartner for den boomende datacenterindustri. Alt sammen faktorer, der i kombination med vores stærke erfaringer med højteknologisk byggeri har potentiale til at tiltrække nye datacenterinvesteringer i milliardklassen.
Vi har allerede set, hvordan gigantiske datacentre fra Google, Microsoft, Apple og Meta har været en katalysator for både BNP-vækst, jobskabelse og teknisk kompetenceopbygning i byggebranchen og forsyningssektoren de seneste fem-ti år. Men vi ser også en stor vækst i mindre co-location-datacentre, som rykker ind i blandt andet gamle industribygninger rundt om i landet. Og i lighed med mange andre anerkender jeg til fulde billedet af det milliardpotentiale, som væksten i datacenterbyggeri rummer for vores land.
Hvem skal have den grønne strøm?
Det er dog vigtigt, at vi ikke lader os forblænde af udsigten til milliardinvesteringer alene. For med potentialet følger også betydelige udfordringer og klare dilemmaer, som vi skal have frem i lyset. Først og fremmest er energibehovet fra både eksisterende og det voldsomt voksende behov for datacentre enormt. AI-bølgen accelererer kun udviklingen i de kommende år.
Det Internationale Energiagentur påpeger i en analyse fra 2025, at det globale energibehov fra datacentre bliver fordoblet mellem 2022 og i år. Fra 460 terawatttimer i 2022 til ca. 1.000 i 2026 – det svarer til ca. tre gange Danmarks årlige energiforbrug. Alene det faktum, at én enkelt forespørgsel i ChatGPT forbruger op mod ti gange mere strøm end en traditionel Google-søgning, siger en del.
Dansk Håndværk og 3F’s Byggegruppe: Alle skal være med til at bekæmpe social dumping
Det stiller Danmark over for et åbenlyst dilemma. For midt i den igangværende elektrificering af vores samfund for at reducere klimabelastningerne fra vores husholdninger, virksomheder og mobilitet dukker en ny og enorm strømslugende kilde op: Datacentre. Drevet af vores digitale adfærd og verden. Det øger presset på elforsyningen vildt lige nu. Så skal vores voksende grønne energikapacitet kanaliseres til datacentre og AI-workloads – der på sigt kan spille en væsentlig rolle i at finde svar på klimaudfordringerne? Eller skal den strømmen prioriteres til hospitaler, virksomheder og danske hjem?
Lige nu ser vi allerede, at de manglende udbygninger af vores elnet og -kapacitet risikerer at skabe flaskehalse i energiomstillingen. Herunder en aktuel lukning for nye industrielle nettilslutninger hos Energinet, som bestemt også vil være en sten i skoen for datacenterudviklingen i Danmark. Det er kapacitetsproblemer vi skal have løst – gerne med grøn strøm.
Asbeststrategien bliver endnu et stykke symbolpolitik uden nationale krav
Både fordi mere grøn energi er og skal være en vigtig samfundsprioritering, men også fordi det er en af nøglerne til at tiltrække datacenterbyggeri i stærk konkurrence med vores naboer i Norge eller Finland, der allerede satser målrettet på at tiltrække datacenterindustrien – med en tilsyneladende rigelighed af energikapacitet.
Bjerge af e-skrot og enorme vandmængder
Udfordringerne, der følger med datacenterboomet, rækker også ud over elkapacitet. Køling af de store serverinstallationer øger nemlig også det lokale behov for vand til hvert datacenter – og det er vandbehov, der kommer oven i det store vandforbrug, der ligger i produktionen af avancerede mikrochips, som er nøgleingrediensen i datacentre.
Samtidig fører den relativt korte levetid for selve hardwaren i datacentrene til stigende mængder af e-skrot. Og i takt med, at vores digitale forbrug og AI kun skruer behovet for nye datacentre i vejret, står vi med en global udfordring i forhold til udtjent hardware. Det er noget, som blandt andet organisationen Global E-waste Monitor har adresseret. Og det er en vigtig nuance, som vi herhjemme må forholde os til i diskussionen om datacentrenes vækstpotentiale.
Panelet: Topchefernes bud på den grønne omstillings fremtid
Skal vi skabe et stærkt datacenterøkosystem i Danmark, må det ikke alene ske med øje for økonomisk vinding. Vi skal også have tænkt helhedsløsninger i forhold til at håndtere de miljø- og resurseudfordringer, der så tydeligt følger med – herunder blandt andet cirkulære løsninger for elektronikaffald.
I Danmark skal vi kort sagt høste fordelene af datacenterboomet, uden at lukke øjnene for de medfølgende dilemmaer og udfordringer. På den ene side er det vigtigt, at vi i vores dialog med datacenterindustrien skubber på for at skabe øget transparens om energi- og vandforbrug samt livscykluspåvirkningerne, som et datacenterbyggeri har.
Gennemsigtighed og samarbejde er vejen frem
Hidtil har det detaljerede totaloverblik over de reelle og langsigtede ”omkostninger” ofte manglet i beslutningsgrundlaget. Det gør det både svært at optimere et datacenterbyggeri via nytænkning, og det gør det svært at se datacenteret i en større sammenhæng i forhold til forsyningsinfrastrukturen i et givet område.
For både datacenterindustrien, os i byggebranchen og de politiske beslutningstagere, der er afgørende for realiseringen af datacenterpotentialet i Danmark, betyder alt dette, at vi populært sagt skal rykke sammen i bussen. Indsatsen for at hente nye, store investeringer til landet skal være koordineret.
Hvorfor er der så meget ballade med de udenlandske entreprenører i Danmark?
Det gælder både, når vi taler det enorme behov for strøm – gerne fra grønne kilder – og den nødvendige udbygning af elnettet. Men også i forhold til gode standarder for krav til miljødata fra leverandører og ensartede processer for projekt- og byggeplanlægning, etablering af lokale genanvendelsesløsninger til e-skrot og kølevand samt udnyttelse af overskudsvarme. Her har et manglende helhedssyn i flere tilfælde stået i vejen for, at muligheden for at udnytte overskudsvarme fra datacentre til fjernvarme bliver tænkt ind i byggeprojektet fra første færd.
Hele humlen er, at der skal tænkes langt mere holistisk, når vi taler datacenterbyggeri. Det vil sige på tværs af branchesiloer og på tværs af de offentlige og private aktører, hvis vi vil stå stærkt i konkurrencen om at tiltrække langt flere af de tusinder af datacentre, store som små, der skal bygges i de kommende år. Danmark kan og bør være en central aktør i datacenterboomet. Men vi bliver det kun, hvis vi kombinerer en fælles, offensiv satsning på området med krav om bæredygtighed og gennemsigtighed.
