Den uafhængige borgerlig-liberale tænketank, CEPOS, der arbejder for at fremme frihed og mindre statslig indgriben, lancerede i går en ny klimatilpasningsreform, der gør op med den voksende politiske tendens til at finansiere klimasikring via statskassen.
Reformen fastholder nytteprincippet, hvilket vil sige, at dem, der har gavn af klimasikringen, skal også betale for den.
Klimasikring af den almene boligsektor koster svimlende milliardbeløb
Det fortæller økonom og underdirektør i CEPOS, Mette Dalsgaard:
– Klimasikring er en overkommelig opgave, men kun hvis vi holder fast i, at det ikke er en opgave, der skal centraliseres omkring staten.
Det koste vil omkring 130 mia. kroner over de næste 100 år at klimasikre Danmark.
Skatteyderne overtager regningen
Reformen kommer i en tid, hvor et bredt politisk flertal ønsker at afsætte statslige milliardbeløb til kystsikring og andre klimatilpasningsprojekter, men CEPOS advarer mod, at staten begynder at udvælge og finansiere konkrete projekter:
– Lige nu ser vi en tendens til, at politikerne åbner statskassen og betaler for udvalgte områder. Det betyder i praksis, at skatteyderne overtager regningen for private boligejeres risiko. Det er hverken rimeligt eller samfundsøkonomisk fornuftigt, siger Mette Dalsgaard.
En jungle af love bremser klimasikring af Danmark
CEPOS’ reform peger i stedet på tre centrale principper:
For det første skal nytteprincippet fastholdes. Boligejere træffer selv beslutning om, hvor de vil bo – og må derfor også selv bære risikoen og investere i forebyggelse:
– Folk bestemmer selv, hvor de vil bo. Så har de også et ansvar for at forholde sig til risikoen for oversvømmelse og investere i at forebygge. Risiko og nytte bør følges ad, siger økonomen.
Hver tredje boligejer har ikke truffet beslutninger om vigtig klimasikring
For det andet skal staten fokusere på at fastsætte klare og stabile rammer, fjerne lovgivningsmæssige barrierer og stille data til rådighed, så kommuner og boligejere kan træffe oplyste beslutninger:
– Politikerne har en vigtig rolle i at skabe de rette incitamenter og sikre gennemsigtighed, så regningen ikke eskalerer fuldstændig. Men de skal ikke finansiere selve projekterne, siger Mette Dalsgaard.
Erstatning fordeles skævt
For det tredje foreslår tænketanken, at den nationale stormflodsordning afskaffes og integreres i de private forsikringer.
Mette Dalsgaard fortæller, at ordningen i dag indebærer en betydelig omfordeling mellem kommuner, hvor borgere i mindre risikofyldte områder subsidierer boligejere i stærkt udsatte områder:
– Analysen viser, at den nuværende stormflodsordning har store skævheder. I nogle kommuner får borgerne op til 16 gange mere i erstatning, end de betaler ind, mens andre, som København kun får omkring 7 % tilbage. Det er skævt. Risiko og betaling bør hænge sammen.
Danskerne frygter prisen på klimaskader – samlet, politisk plan mangler
Hun understreger, at reformen ikke handler om at ignorere klimaforandringerne – tværtimod. Formålet er at sikre en effektiv og retfærdig klimatilpasning, hvor incitamenterne understøtter forebyggelse frem for politisk detailstyring og skjulte subsidier:
– Hvis staten går ind og redder for enhver pris, fjerner vi incitamentet til at forebygge og placerer regningen hos fællesskabet. Det er ikke holdbart – hverken økonomisk eller principielt.
