Danmark vil endnu engang på UNESCOs Verdensarvsliste.
Denne gang er det ikke naturområder som Møns Klint eller Vadehavet, men Arbejdermuseets bygning.
Sammen med Belgien og Australien har Danmark stået for at sende ansøgningen ind. Landene vil have arbejderbevægelsens forsamlings- og foreningsbygninger på UNESCOs Verdensarvsliste.
Store teams kæmper om Verdensarvscenter ved kendt domkirke
Bygningerne står tilsammen som de globalt set mest velbevarede fysiske vidnesbyrd om arbejderbevægelsens organisering og internationale sammenhængskraft i bevægelsens tidlige årtier fra 1850-1920.
På dansk grund altså med Arbejdermuseets ikonisk bygning.
– Arbejderbevægelsens aftryk viser sig over alt i samfundet; vores uddannelser, foreninger, rettigheder og den helt særlige danske model med overenskomstforhandlinger på arbejdsmarkedet, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:
– Vi har stadig et fysisk bevis i form af Arbejdermuseet, som giver et blik tilbage i historien til hverdagslivet, og nu kan bygningerne potentielt blive verdensarv.
Verdensarv i Rigsfællesskabet
Skulle Arbejdermuseets bygning blive optaget, vil det danske og grønlandske bidrag til UNESCOs Verdensarvsliste stige til 13 styks
Dråbeformet gangbro deler vandene i dansk UNESCO-by
De 12 monumenter, naturområder og bygninger, der nu er på lister, er:
- Jelling-monumenterne (optaget 1994)
- Roskilde Domkirke (optaget 1995)
- Kronborg (optaget 2000)
- Ilulissat Isfjord, Grønland (optaget 2004)
Efter stort vinduesskift vil dansk museum på UNESCO-liste
- Stevns Klint (optaget 2014)
- Vadehavet, den danske del (optaget 2014)
- Christiansfeld (optaget 2015)
- Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland (optaget 2015)
- Kujataa. Nordbo- og inuitlandbrug ved randen af indlandsisen, Grønland (optaget 2017)
Dansk UNESCO-aspirant sendes i EU-udbud
- Aasivissuit – Nipisat. Inuit jagtlandskab mellem is og hav, Grønland (optaget 2018)
- Vikingetidens Ringborge (optaget 2023)
- Møns Klint (optaget 2025)
