Arkitektonisk kulturarv – Arbejdermuseet kan lande på UNESCOs Verdensarvsliste

Danmark, Belgien og Australien sender en samlet ansøgning om at få Arbejderbevægelsens forsamlings- og foreningsbygninger på den prestigefulde liste.
Arbejdermuseet set indefra.
Hvis bygningen kommer på listen, er det Danmarks 13. bidrag. Foto: Adam Mørk.

Danmark vil endnu engang på UNESCOs Verdensarvsliste.

Denne gang er det ikke naturområder som Møns Klint eller Vadehavet, men Arbejdermuseets bygning.

Selve bygningen, der ligger i København, kan blive optaget for sin historiske relevans som forsamlings- og foreningsbygning for arbejderbevægelsen. Foto: Adam Mørk.

Sammen med Belgien og Australien har Danmark stået for at sende ansøgningen ind. Landene vil have arbejderbevægelsens forsamlings- og foreningsbygninger på UNESCOs Verdensarvsliste. 

Læs også

Vinderen er fundet til nyt campus i Aalborg: ”Et vartegn for faglig stolthed”

Bygningerne står tilsammen som de globalt set mest velbevarede fysiske vidnesbyrd om arbejderbevægelsens organisering og internationale sammenhængskraft i bevægelsens tidlige årtier fra 1850-1920.

På dansk grund altså med Arbejdermuseets ikonisk bygning.

Læs også

Store teams kæmper om Verdensarvscenter ved kendt domkirke

– Arbejderbevægelsens aftryk viser sig over alt i samfundet; vores uddannelser, foreninger, rettigheder og den helt særlige danske model med overenskomstforhandlinger på arbejdsmarkedet, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:

– Vi har stadig et fysisk bevis i form af Arbejdermuseet, som giver et blik tilbage i historien til hverdagslivet, og nu kan bygningerne potentielt blive verdensarv.

Her ses glasloftet i festsalen i Arbejdermuseet. Foto: Malthe Folke Ivarsson

Verdensarv i Rigsfællesskabet

Skulle Arbejdermuseets bygning blive optaget, vil det danske og grønlandske bidrag til UNESCOs Verdensarvsliste stige til 13 styks

Læs også

Dråbeformet gangbro deler vandene i dansk UNESCO-by

De 12 monumenter, naturområder og bygninger, der nu er på lister, er:

  • Jelling-monumenterne (optaget 1994)
  • Roskilde Domkirke (optaget 1995)
  • Kronborg (optaget 2000)
  • Ilulissat Isfjord, Grønland (optaget 2004)
Læs også

Efter stort vinduesskift vil dansk museum på UNESCO-liste

  • Stevns Klint (optaget 2014)
  • Vadehavet, den danske del (optaget 2014)
  • Christiansfeld (optaget 2015)
  • Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland (optaget 2015)
  • Kujataa. Nordbo- og inuitlandbrug ved randen af indlandsisen, Grønland (optaget 2017)
Læs også

Dansk UNESCO-aspirant sendes i EU-udbud

  • Aasivissuit – Nipisat. Inuit jagtlandskab mellem is og hav, Grønland (optaget 2018)
  • Vikingetidens Ringborge (optaget 2023)
  • Møns Klint (optaget 2025)

Relateret indhold