En helt central grund ved havnen i Sønderborg skal bruges til almene boliger.
Det er Sønderborg Andelsboligforening, der ønsker at bygge familieboliger på en tidligere boldbane ved Sønderborg Kaserne.
Boligforeningen har planer om byggeri af 76 boliger på mellem 65 og 110 kvadratmeter.

Alle byggegrunde solgt i ny nordsjællandsk by
Og nu sætter Sønderborg Kommune arbejdet med lokalplanen i gang.
– Vi er glade for, at vi nu kommer et skridt videre i vores planer om at bygge almene boliger på en af de mest attraktive grunde i Sønderborg By, siger Lisbeth Jacobsen, forretningsfører i Sønderborg Andelsboligforening.
2.500 nye boliger inden 2030
I efteråret 2024 godkendte Sønderborg Kommunes økonomiudvalg salget af grunden til Sønderborg Andelsboligforening.
Byrådet godkendte samtidig det kommunale grundkapitalindskud, som forventes at blive på 16,5 mio. kr.
– Det er alt sammen med til at skabe attraktive boligområder i Sønderborg, siger Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, By- og Boligudvalget i Sønderborg Kommune, og fortsætter:
– Vi arbejder hele tiden på at skabe en attraktiv kommune, hvor folk gerne vil bosætte sig. Det kommer vi i høj grad i mål med her.

Kommune vil vokse: To nye boligområder på vej
Boligerne placeres som punkthuse med forskellige etagehøjder, og alle boligerne får altan. Der opføres også et fælleshus i området. I forbindelse med byggeriet etableres der 30 offentlige p-pladser.
Sønderborg Kommune har en målsætning om, at der skal bygges 2.500 nye boliger i kommunen inden 2030.