Arkitektfirma udnævner ny ledelse efter 25 år

Peter Sand og Ole Madsen overlader ledelsesansvaret i Kjaer & Richter til den næste generation af ledere.
De fire associerede partnere (fra venstre): Jonas Hjortshøj Sørensen, Malene Drasbek, Liv Bach Henriksen og Kent Hedegaard Bladt.

Det Aarhus-baserede arkitektfirma Kjaer & Richter udnævner fire nye associerede partnere:

Malene Drasbek, Liv Bach Henriksen, Jonas Hjortshøj Sørensen og Kent Hedegaard Bladt, der tilsammen vil udgøre tegnestuens nye administrative og faglige ledelse:

– Vi glæder os over, at der kommer nye kræfter til, og at de med deres dybe forståelse for Kjaer & Richters DNA har takket ja til at videreføre og fremtidssikre forretningen og ikke mindst vores arkitektoniske arv, lyder det fra Peter Sand og Ole Madsen, som begge fortsætter som partnere på tegnestuens projekter og akkvisitionsaktiviteter.

Læs også

Aart åbner kontor i Tyskland – erfaren profil skal sikre succes

Kent Hedegaard Bladt fortsætter i rollen som tegnestuechef med det overordnende ansvar for den daglige drift, og Jonas Hjortshøj Sørensen vil fortsat være afdelingsleder i København.

Malene Drasbek og Liv Bach Henriksen vil udgøre tegnestuens arkitektfaglige ledelse og vil sammen med Jonas være ansvarlige for og tage aktiv del i projekter, konkurrencer og akkvisition.

Fjerde generationsskifte siden 1954

De fire nye associerede partnere har alle været en del af Kjaer & Richter i en længere årrække og har i flere år fungeret som ledende skikkelser indenfor hver deres faglige område.

Om de fire associerede partnere

Arkitekt Jonas Hjortshøj Sørensen, afdelingsleder København, ansat ved Kjaer & Richter siden 2014

Bygningskonstruktør og byggeøkonom Kent Hedegaard Bladt, tegnestuechef, ansat ved Kjaer & Richter siden 2016

Arkitekt MAA Liv Bach Henriksen, faglig leder, Uddannelse og Læring, ansat ved Kjaer & Richter siden 2011

Arkitekt MAA Malene Drasbek, faglig leder, Læring og Sundhed, ansat ved Kjaer & Richter siden 2015

Virksomheden oplyser, at det med afsæt i tegnestuens arkitektoniske profil samt deres forståelse for virksomhedens kultur og dagligdag bliver deres fælles ledelsesopgave at udvikle og løfte arkitektvirksomheden ind i, hvad der bliver det fjerde generationsskifte siden tegnestuens grundlæggelse i 1954.

Læs også

Tegnestue gør endnu et partner-scoop: ”Vi skal have endnu bedre fat i Vestdanmark”

I 2022 blev Kjaer & Richter en del af samme koncern som Vilhelm Lauritzen Arkitekter og landskabsarkitekterne Sted, som varetages af direktør Frants Nielsen.

Den 18. september tiltrådte han også posten som adm. direktør i Kjaer & Richter.

Organisationsændringerne sker med en fælles ambition og målsætning om at fastholde og styrke Kjaer & Richter som et selvstændigt brand, oplyses det.

Relateret indhold