Den 1. juli ramte nye klimakrav byggeriet. Med afsæt i 163 LCA-cases, lavet på eksisterende byggerier, sætter de nye klimakrav rammen for, hvad klimabelastningen må være for både erhvervsbyggeri og private huse de kommende år.
De nye klimakrav omfatter dermed nu også for først gang private husbyggere. Så nu skal Fru og Hr. Jensen enten selv eller via deres typehusfirma dokumentere, at det nye hjem holder budget – også klimabudgettet.
Derfor bør alle med klimaambitioner for byggeriet elske CO2-afgifter
For byggebranchen, der står for op mod 30 % af de danske GHG-udledninger, er det både naturligt og positivt, at klimaskruen over de seneste år er blevet strammet. Det tvinger os til at indtænke klimaet i alle dele af byggeprojekter og -design, så vi også bidrager til at indfri Danmarks klimamålsætninger.
Rådgiverne skal gå forrest
Men de nye klimakrav er også en vigtig anledning til at sætte fokus på en stor udfordring, der trods en vis erkendelse i branchen har bestået alt for længe. Her taler jeg om mangelfulde eller direkte fejlagtige oplysninger om bygningsdele i de modeller, som rådgivere skal overlevere til bygherrerne.
For når klimakravene strammes, og bygherrer skal dokumentere, at de holder sig indenfor rammerne, er det altafgørende, at bygningsdata er retvisende og strukturerede.
Et byggestop løser ikke byernes udfordringer – tværtimod
I en gennemdigitaliseret verden er en bygning ikke kun de fysiske rammer, vi benytter og bebor. En bygning er i høj grad også defineret af bygningsdata, der indgår i alt fra vedligeholdelsesplaner til beregninger af driftsøkonomi, investeringsbehov og i stigende grad klimadokumentation.
Derfor er det et problem, når vi og andre af byggeriets digitale aktører stadig oplever bygningsmodeller, der mangler elementære data eller har fejlbehæftede data. For når en gipsvæg viser sig at være en branddør, eller et akustikloft en ventilationskanal, så truer det reelt bygherrernes lovpligtige LCA-beregninger og kan få konsekvenser for lovliggørelsen af millionstore investeringer.
Bygherrerne bør kræve mere
Det er ikke en nyhed, at byggebranchen er udfordret af fejlagtige bygningsdata i modeller. Det nye er, at lav datakvalitet nu risikerer at undergrave bygherres mulighed for at imødekomme strammere klimakrav. Eksempelvis med digitale løsninger, der nemt kan beregne et byggeris klimaaftryk løbende for at sikre, at man er på den rigtige side i klimaregnskabet.
Bevares, branchen er blevet bedre til at tage datakvaliteten alvorligt og erkende betydningen af korrekte data. Vi har fået branchestandarder, og de fleste arbejder i dag seriøst med bygningsdata. Men vi mangler stadig at få alle med ombord i indsatsen for at højne datakvaliteten.
Her er de nye klimakrav en kærkommen presbold til branchen. For retvisende og strukturerede bygningsdata er ganske afgørende for evnen til at dokumentere et byggeris reelle klimabelastning. Halter datakvaliteten, bliver det gætværk om en bygherre rent faktisk kan leve op til LCA-kravene – ikke bare nu i 2025, men også allerede om to år, når kravene forventes strammet endnu mere.
Europæisk erklæring: Kvalitet, klima og samarbejde skal drive fremtidens byggeri
En vej til bedre datakvalitet er, at bygherrerne bliver mere rigide ift. kravsudformningen. Og så skal bygherrerådgiverne følge nidkært op undervejs i byggeprocessen for at sikre datakvalitet og -struktur på modeller i alle faser af et byggeri.
Vi kan også med fordel skele til Social- og Boligstyrelsens nye datainitiativ. Her har myndighederne taget hul på en foranalyse af en fremtidig, digital indberetningsløsning og national database over alle LCA’er. Også her er datakvalitet i sagens natur afgørende. Derfor struktureres LCA-data i projektet fra dag ét på samme måde.
Dermed er vi fremme ved en uomtvistelig sandhed om digitaliseringen i dansk byggeri. Nemlig den, at effekten af de digitale løsninger, vi har så store forventninger til, er akkurat så stor som kvaliteten af de data, vi propper ind i løsningerne.
