I disse dage har mange unge mennesker deres første skoledag på deres nye ungdomsuddannelse. De møder op med masser af spænding og tanker om, hvad deres fremtid skal bringe, og ikke mindst håb om at finde nye gode venner og bekendtskaber.
I år har 20 % af de unge søgt mod en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Det svarer til det samme procenttal som tidligere år. Dermed er antallet af unge, der søger mod bl.a. de byggefaglige uddannelser nogenlunde konstant over de seneste fem år og udgør i år ca. 13.000 unge.
Umiddelbart lyder det meget tilforladeligt. Men for byggebranchen er en stagnerende udvikling desværre ikke nok. Det betyder blot, at vi ser ind i en fremtid med stigende mangel på arbejdskraft.
Aldrende befolkning
For det første står vi med en aldrende befolkning, hvor antallet af mennesker i den pensionsmodne alder stiger, mens antallet af nye arbejdsdygtige personer falder. Arbejdsstyrken skrumper – også i byggebranchen.
Boligfesten er et misvisende prædikat
Herudover oplever vi et stort frafald blandt de unge, der rent faktisk vælger vores branche. Statistikken viser, at fire ud af ti elever falder fra i løbet af deres uddannelsesforløb i byggeriet.
Alt dette ville måske ikke være et problem, hvis aktivitetsniveauet i byggeriet også faldt. Men sådan er det ikke. Vi er i fuld gang med en grøn omstilling af samfundet, ligesom vi skal sikre os mod bl.a. vandmasser og trusler udefra. Her spiller byggeriet en helt afgørende rolle.
Omfordeler karrierevalg
Regeringen har sat en række initiativer i gang for at omfordele de unges karrierevalg, bl.a. ved at styrke det faglige og sociale miljø på erhvervsuddannelserne, samt ved at reducere udbuddet af akademiske uddannelser.
Ejendomsejere skal tage større ansvar og forstå, hvem kunden i virkeligheden er
Isoleret set kan det komme byggebranchen til gode. Men jeg tror ikke, at vi ad denne vej kan tvinge unge mennesker gennem en erhvervsuddannelse i byggeriet. Vi er også nødt til at investere mere i at skabe gode og attraktive uddannelsestilbud, så de kan konkurrere med bl.a. de gymnasiale uddannelser. Og vi skal ikke mindst være i stand til invitere de unge ind og fortælle de gode historier om en spændende branche med store muligheder.
Byggepladsen har potentiale
Jeg tror, at de store byggepladser rummer et potentiale, der kan udnyttes og kommunikeres langt mere strategisk i kampen om de unge. Det er her vi skaber store vigtige byggerier og anlæg med essentiel samfundsmæssig betydning, og det er her, man konkret har mulighed for at bidrage en forandring i forhold til fremtidens bæredygtige samfund. Ifølge Bygherrebarometeret igangsættes der mellem 600-800 store byggeprojekter hvert år.
Mange af landets bygherrer arbejder heldigvis i dag systematisk og professionelt med at skabe flere lærlinge gennem forskellige former for klausuler. Vi ved dog også, at kravene ikke virker, medmindre de understøttes af en række tiltag og et stærkt samarbejde mellem bygherrer og entreprenører.
Håndværkerne udnytter ikke de sociale mediers potentiale
Det gør f.eks. en kæmpe forskel, hvis man faciliterer og tilrettelægger byggeriet, så det i højere grad bliver lærlingeegnet. Udbyder opgaver og sammensætter kontrakter, som tager hensyn til lærlinge. Vi har eksempler på medlemmer af Bygherreforeningen, der har fået opført byggerier, hvor 25 % af mandskabet var under uddannelse.
Fortæl om værdien
Desuden skal vi huske at fortælle igen og igen om den værdi, vi skaber med vores indsats. Det, der i dag er en byggeplads, kan i morgen være et nyt supersygehus, en moderne skole eller et nyt boligkvarter – og det vil stå i over 100 år. Det er noget, der er attraktivt.
Ny håndbog til branchen
Bygherreforeningen lancerer senere på måneden en helt ny håndbog med gode råd og værktøjer til, hvordan landets bygherrer og store entreprenører kan skabe flere lærlinge på de store byggepladser gennem en fokuseret indsats, hvor der udvikles en god byggeproces og skabes en klar rollefordeling. Derudover kommer den ind på det juridiske udfordringer ligesom den rummer inspiration, skabeloner og tjeklister i indsatsen.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer
Vi så gerne, at bygherrerne i stigende grad tænkes ind som samfundsaktør også på uddannelsesområdet. Vi kan gøre en forskel og det er hjælp til selvhjælp.
Vi skal huske, at den indsats, vi gør i dag, stiller os et andet og bedre sted i morgen.
