Erik arkitekter styrker den faglige diversitet med to nyudnævnelser

Arkitektvirksomheden Erik arkitekter har udnævnt to nye associerede partnere, der er hhv. ingeniør og cand. scient. pol. Dermed opnår man en endnu bredere faglighed.
Jørgen Grünwald Kløvborg-Laustsen og Andreas Krogh Kristensen,
De to nye associerede partnere i Erik arkitekter, Jørgen Grünwald Kløvborg-Laustsen (tv.) og Andreas Krogh Kristensen, er begge tilknyttet virksomhedens vest-division.

Den landsdækkende arkitektvirksomhed Erik arkitekter – i daglig tale Erik – har udnævnt to nye associerede partnere i skikkelse af ingeniør Jørgen Grünwald Kløvborg-Laustsen og cand. scient. pol. Andreas Krogh Kristensen.

Jørgen Grünwald Kløvborg-Laustsen kom til Erik fra Afry i 2020 og er i dag projekteringsleder i virksomhedens vest-division. Her er han blevet en vigtig sparringspartner for ledelsen, da han har en indgående forståelse for driften af arkitektvirksomhedens projekter. Samtidig har han som projekteringsleder og projektchef en bred forankring i procesværktøjer og processer, som han hele tiden er med til at højne kvaliteten af.

Læs også

Syv nye partnere: Erik styrker sig indenfor almene boliger og erhverv

– God arkitektur og ingeniørkunst går hånd i hånd – og når det lykkes skaber vi unikke projekter. Det vil jeg kæmpe for som associeret partner, udtaler Jørgen Grünwald Kløvborg-Laustsen.

Gør sin stemme gældende

Andreas Krogh Kristensen blev ansat i virksomheden i 2019. Siden har han arbejdet sig op til at være en central del af ledelsen i Erik Vest. Han har et helt særligt øje for at se det store billede og få øje på, hvor virksomheden kan forbedre sig. Bl.a. i forhold til at tage samfundsansvar og blive en rådgiver, der rykker på den bæredygtige dagsorden.

Læs også

60.000 m2 børnehospital: “Har ramt os alle lige i hjertekulen”

– Erik er ikke blot dagsordensættende inden for transformation og renovering, men også en arkitektvirksomhed der rækker bredere ud, deler ud af sin viden, gør sin stemme gældende i den offentlige debat, opsøger tværfaglige partnerskaber, tager hånd om den næste generation og generelt arbejder for at rykke branchen i en mere bæredygtig retning, siger den nye associerede partner.

Vil styrke flerfagligheden

Med udnævnelsen af de to forskelligrettede fagligheder ønsker ledelsen at styrke bredden og flerfagligheden i virksomheden. Til dagligt vil de begge være tilknyttet virksomhedens vest-division. Direktør her er partner Jesper Laursen, der siger:

Læs også

Tegnestue har tænkt grønt i design af nyt kapel

– Udnævnelsen er ikke blot en anerkendelse af Andreas’ og Jørgens faglige baggrunde, men også en anerkendelse af deres engagement og forståelse for, hvordan Erik forsætter med at være en stærk og solid forretning. Udover at udnævnelsen naturligvis viser en mulig sti ind i ejerkredsen, giver rollen også mulighed for indflydelse på retning og udvikling af forretningen, som vi er glade for at kunne knytte Andreas og Jørgen endnu tættere til.

Erik arkitekter har i dag tegnestuer i Aalborg, Aarhus, Odense, Viborg og København.

Relateret indhold