For bl.a. at gøre det billigere og mere tilgængeligt for boligejere at energieffektivisere deres hjem, meldte regeringen i sidste uge ud – ifm. præsentationen af finansloven – at håndværkerfradraget fra næste år bliver genindført.
Håndværkerfradraget vender tilbage – stor glæde hos DI og SMVdanmark
Nu er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservativt Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om at udvide boligejernes mulighed for at få andel i Energirenoveringspuljen, så det også omfatter boliger med energimærke D.
Tidligere havde kun husstande med energimærkerne E, F og G adgang til støtten.
Konstruktioner kræver forbedring
Den nye aftale betyder, at yderligere 170.000 boliger får adgang til puljen. I dag er 140.000 boliger en del af ordningen.
Fra aftaleparterne lyder, at indlemmelsen af boliger med energimærke D skyldes, at der også i disse boliger er konstruktioner, som vil kunne forbedres og give større energibesparelser i hverdagen.
Håndværkerfradrag? Nu? Seriøst?
Tilskudsordningen gælder energibesparende forbedringer af helårsboliger, og tilskuddene er f.eks. 13.600 kroner i tilskud til udskiftning af 20 m2 vinduer i energiklasse 2, 10.800 kroner til isolering af 60 m2 ydervæg eller 8.400 kroner til isolering af 120 m2 loft.
Energistyrelsen melder ud, når puljen åbner for boliger med energimærke D.