Over 7.000 m2 allergicenter føjes til nordsjællandsk forskerpark

DTU Science Park og lægemiddelvirksomhed har netop indgået en aftale om opførelsen af en ny forsknings- og udviklingsbygning i Hørsholm i Nordsjælland.
I alt bliver 7.450 m2 dedikeret til ALK’s udvidede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Med over 300 virksomheder fordelt på to lokationer – i Hørsholm og på DTU Campus i Lyngby – huser en af Europas største deep tech-communities, DTU Science Park, mere end 5.000 medarbejdere.

Nu har ALK, der er en global lægemiddelvirksomhed med fokus på allergi og allergisk astma, og DTU Science Park indgået aftale om opførelsen af en ny forsknings- og udviklingsbygning tæt på ALK’s hovedkvarter og i hjertet af forskerparken i Hørsholm.

Læs også

Pharma-mand skal styre vigtig del af Afrys life science-projekter

Med sin centrale placering i den såkaldte ’Medicon Valley’ er DTU Science Park allerede hjemsted for flere af Danmarks førende life science-virksomheder, og det nye byggeri skal bidrager til at understøtte regeringens nyligt offentliggjorte life science-strategi, som sigter mod at styrke sektoren, der er i markant vækst.

Den nye bebyggelse placerer sig centralt i DTU Science Park, som driver internationalt anerkendte vækstprogrammer for startups og tilbyder deep tech virksomheder faciliteter og services.

– Vores nye laboratoriebygninger skal sætte standarden for fremtidens forskningsfaciliteter og skabe optimale rammer for virksomheder, der arbejder med innovation og vækst inden for life science, siger Lars Birch, der er Chief Real Estate Officer hos DTU Science Park.

Om byggeriet

• Bygherre: DTU Science Park
• Fremtidig lejer: ALK
• Entreprenør: Hoffmann
• Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Architects
• Byggeperiode: Forventes færdigt ved udgangen af 2026 og med overtagelse i januar 2027
• Bygningscertificering: Byggeriet bliver DGNB guld-certificeret
• Erhvervsområdecertificering: DTU Science Park er DGNB Plancertificeret i guld.

Han tilføjer:

– Derfor er vi også meget glade for, at ALK har valgt at udvide deres R&D-faciliteter hos os, da deres strategi om at være førende inden for forskning og udvikling inden for allergi harmonerer perfekt med vores egne ambitioner om at understøtte vækst og innovation.

Læs også

Vinder iværksætterpris: Kan spare dobbelt så meget byggepladsstrøm

Aftalen om det nye byggeri er kommet i stand under et år efter, at ALK udvidede med Søhuset, som ligger i forlængelse af virksomhedens øvrige bygninger, og som en del af medarbejderne i begyndelsen af 2024 flyttede ind i.

Relateret indhold