Sund fornuft at kommunerne vil efterslæbet på bygninger til livs

Administrerende direktør Henrik Garver, FRI. Pressefoto: Søren Svendsen/FRI.
Administrerende direktør Henrik Garver, FRI. Pressefoto: Søren Svendsen/FRI.

FRI’s State of the Nation Rapport fra marts 2016 viste, at efterslæbet på den offentlige bygningsmasse var på godt 50 mia. kr. Bygningerne bliver kun dyrere at vedligeholde og renovere, jo længere tid investeringerne udskydes. Nu viser den nye rapport fra Byggefakta ‘Kommunernes investeringer 2016-2019’, at kommunerne har skruet op for investeringerne i deres bygningsmasse.

Kommunernes bygge- og anlægsinvestering har i flere år været på så lavt et niveau, at der er ophobet et massivt efterslæb i bygningsmassen. Vi har ved flere lejligheder påtalt, at det reelt svarer til, at kommunerne tager kviklån i deres veje og bygninger. Det efterlader en regning til kommende generationer, når vores bygninger og veje ikke bliver vedligeholdt og renoveret. Derfor er de nye tal fra Byggefakta glædelig læsning, både for os som borgere og brugere – vi vil opleve bedre, mere hensigtsmæssige og moderne bygninger – og for samfundsøkonomien, fordi rettidigt vedligehold er billigere, og dermed får vi frigivet ressourcer til andre prioriteter på længere sigt. Kort sagt er det at udvise rettidig omhu, når der skrues op for vedligehold og modernisering af bygningsmassen.

Glædeligt og fornuftigt

Byggefaktas rapport viser, at fremgangen er fordelt på alle typer af byggerier, men at skole- og uddannelsesbyggeri er det område, hvor kommunerne investerer mest.

Det er glædeligt og fornuftigt, at det er inden for skole- og uddannelsesbyggeri, at kommunerne investerer mest. Hvis vores skoleelever skal blive endnu bedre i fremtiden, kan vi ikke byde dem klasselokaler, hvor eksempelvis CO2-koncentrationen er så høj, at lokalet er uegnet til undervisning efter blot 10 til 15 minutter.

Selvom rapporten fra Byggefakta viser, at der investeres mere i den kommunale bygningsmasse på landsplan, er der stadig bekymrende store forskelle i investeringerne kommunerne imellem.

De kommuner, hvor byggeinvesteringerne er små, vil i højere grad komme til at bruge deres sparsomme midler på akutte renoveringsløsninger end på egentlig langsigtede og planlagte investeringer i bygningsmassen, og det er fortsat et problem, fordi det bliver dyrt og ikke godt nok.

Relateret indhold