Hektisk år for Sund & Bælt: Tilbagegang på Femern, men stigende bro-trafik

2025 pegede i to vidt forskellige retninger for Sund & Bælt. Overskuddet er dog helt klart steget.
Trafik over Storebæltsforbindelsen
Den samlede vejtrafik over Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen nåede i 2025 et historisk højt niveau. Foto: Sund & Bælt.

Det statsejede infrastrukturvirksomhed Sund & Bælt har svært ved helt at finde ud, hvilken fod de stå på, når de kigger tilbage på 2025.

Var det et godt og travlt år eller et alt for udfordrende år?

På den ene side satte Storebæltsforbindelsen ny trafikrekord i 2025. Omkring 14 mio. køretøjer krydsede forbindelsen, hvilket var en stigning på 3,4 procent i forhold til 2024.

Øresundsbron fejrer 25-års jubilæum med 8 mio. køretøjer. Den højeste trafikmængde siden åbningen, fremhæver de i en pressemeddelelse.

– Rekordtrafikken i 2025 viser, at Sund & Bælt leverer på vores kerneopgave: at binde Danmark sikkert og effektivt sammen – døgnet rundt, siger Mikkel Hemmingsen, adm. direktør, Sund & Bælt.

Men Sund & Bælt har også måtte se en forsinkelse af Femern-forbindelsen, der tog til i 2025. Så meget, at den nu er cirka to år forsinket.

– Vi har været i forhandlinger med virksomhederne bag entreprenørkonsortiet for at få løst problemerne og genskabe fremdriften i projektet. Det betyder, at nedsænkningen af det første tunnelelement nu er meget tæt på, men vi indhenter ikke forsinkelsen, siger Mikkel Hemmingsen.

Læs også

Femern-bælt er forsinket i mindst to år – men potentielt byggestop afvises som spekulation

En situation, der fortsætter ind i 2026, hvor der har været spekuleret i et byggestop.

Der rapporteres også om nye og overraskende krav fra den tyske myndigheds side, som presser byggeprojektet yderligere, ifølge Ingeniøren.

Sorte tal på bundlinjen

Trods udfordringerne sidste år styrede Sund & Bælt mod nogle meget pæne tal på bundlinjen.

Årets resultat før dagsværdireguleringer og skat udgør et overskud på 2.428 mio. kr. Det er en stigning på 252 mio. kr. i forhold til 2024.

Læs også

Femern-byggeriet: Næsten 400 bygningsarbejdere er sendt hjem

Det skyldes særligt lavere renteomkostninger og et højere resultat for Øresundsforbindelsen.

Den rentebærende nettogæld i koncernen udgør 72,1 mia. kr. For Storebælt faldt den rentebærende nettogæld til 15,7 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er ændret fra 37 år til 38 år, hvilket betyder, at gælden vil være tilbagebetalt i 2036.

Relateret indhold