Der har undervejs været stor afstand mellem Finansministeriet og de kommunale forhandlere i armlægningen om kommunernes økonomi i 2019. Men forliget om kommuneaftalen er bestemt inden for skiven af, hvad der er godt for både borgere, samfundsøkonomi og bygge- og anlægsbranchen.
Kommunerne får samlet set lov til at bygge, renovere og anlægge bygninger, veje, kloakker m.v. i lidt større omfang end i år. Aftalen indeholder en lille udvidelse af den samlede anlægsrammen fra 17,0 til 17,8 milliarder kroner næste år.
Det er ikke noget, der starter nogen skovbrand på arbejdsmarkedet. Men det kan forhåbentlig bidrage til at fortsætte det lange seje træk med at få gennemført en række kommunale projekter, der har stor værdi for borgerne og stor samfundsnytte. Det gælder fx den helt nødvendige vedligeholdelse af veje og cykelstier og en forbedring skolernes indeklima.
Med aftalen sikres ro og regelmæssighed omkring kommunernes medfinansiering af alment nybyggeri. Den procentdel, kommunerne selv skal betale, bliver fastholdt på 10 procent for ungdomsboliger, og også som gennemsnit for familieboliger. Men som noget nyt justeres kommunernes medfinansiering til mellem 8 og 12 procent for familieboliger afhængig af boligstørrelsen. Det glæder Dansk Byggeri.
Med aftalen om nogenlunde uændret grundkapitalindskud, undgår man uhensigtsmæssig stop-and-go politik ude i kommunerne. Faktisk er det næsten det bedst tænkelige, at man samtidig med ro og regelmæssighed også får skruet lidt på incitamenterne, så det gøres mere attraktivt at bygge de lidt mindre familieboliger, som er mest efterspurgt i markedet. Så den del af aftalen er bestemt til en topkarakter.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';