Det amerikanske valg skal tages alvorligt

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Dansk Byggeri opfordrer til at tage usikkerhed og utilfredshed hos vælgerne alvorligt, og vi advarer det traditionelle politiske system og medierne mod at underkende resultatet, som blot et amerikansk fænomen

Det handler om at lytte, når demokratiet står sin prøve. Det amerikanske valg faldt ikke ud, som de fleste forventede. Tværtimod står vi atter med et uventet resultat. Akkurat som ved afstemningen om danske forbehold og Brexit.

Vi har også i USA fået et signal om en stor usikkerhed og utilfredshed i den brede befolkning, som kræver forandring og trodsigt går op imod de politiske institutioner og medierne. Vi er nødt til at forstå denne stemning og handle herpå.

Omstillingsparat erhvervsliv

For erhvervslivet betyder valgresultatet, at vi er vågnet op til en anden virkelighed, end den vi ventede i går. Den umiddelbare reaktion er usikkerhed, som er negativt for økonomien, men det er for tidligt at sige, hvad de langsigtede konsekvenser bliver.

Jeg hører ikke til dem, som nu vil male billedet sort. Tværtimod forventer jeg, at et dygtigt og omstillingsparat erhvervsliv hurtigt vil tage bestik af den nye situation og komme i gang med at udnytte mulighederne.

Relateret indhold