Anlæg med skattefradrag

Branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører. Foto: Ricky John Molloy.
Branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører. Foto: Ricky John Molloy.

Forligspartierne har nu løftet sløret for den grønne BoligJobordning, og heldigvis kan vi hos Danske Anlægsentreprenører konstatere, at der også er anlægsarbejder med på listen over arbejder, der kan udføres med skatterabat.

Der er godt nyt til de boligejere, der vil gøre noget ved klimasikringen på ejendommen, ned-grave bredbånd og udføre visse havearbejder. Det kan nemlig i 2016 klares med skattefradrag i større omfang, end det er muligt under den nuværende ordning.

Også bredbåndsinstallation

Statsminister Lars Løkke Rasmussen var efter sin tiltræden som statsminister hurtig til at få en aftale på plads om forlængelsen af den nuværende BoligJobordning, men lige så vigtigt var det, at forligspartierne Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det Konservative Folkeparti blev enige om, at den nye ordning fra 2016 skulle være en grøn ordning. Det betød nemlig, at anlægsarbejderne omfattet af den nuværende ordning blev bevaret, men det åbnede også for, at visse nye anlægsarbejder kom ind under ordningen.

Anlægsarbejder omfattet af den grønne BoligJobordning omfatter udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger og installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn. Endvidere er der nu også mulighed for at få skatterabat på arbejder med nedgravning eller indskydning af bredbånd.

Anlægsvirksomheder, der udfører havearbejder som for eksempel græsslåning og visse andre havearbejder samt snerydning, kan fortsat tilbyde dette med skatterabat.

Relateret indhold