Helly Hansen har søgt inspiration i den nordiske mytologi, da tøjproducenten skulle navngive sin nyeste kollektion inden for arbejdsbukser. Navnet på buksen er nemlig Mjølnir, som er identisk med Thors trofaste hammer.
Ud over det mytologiske navn får håndværkeren ifølge Helly Hansen en buks, der er fremstillet af robust men raffineret Cordura-polyamidbomuldsdenim med masser af løkker og lommer til værktøj, justerbare knæpudeholdere og forstærkede sømme.
I samme ombæring præsenterer Helly Hansen også en ny sikkerhedssko, hvor målet har været at skabe noget sikkert, praktisk, rart at have på – og som også er lidt smart. Skoen er en Smestad Active HT WW med vandtætte og åndbare Helly Tech-tekstiler, lav vægt og tåbeskyttelse i stærkt nanokarbon. Sålen er modstandsdygtig over for gennemtrængning, og så har den skridsikker gummiydersål.
Helly Hansen introducerer også den nye Esbjerg-kollektion – et baselayer med LIFA Flow, der ifølge producenten er det første af sin slags, som opfylder EN ISO 20471 (høj synlighed) og EN 13758 (UV-beskyttelse UPF40+). LIFA Flow-konstruktionen transporterer hurtigt fugt væk fra huden og holder brugeren tør og komfortabel i både kolde og varme omgivelser. Esbjerg leveres som jerseytrøje med lynlås og udgave med rund hals og yder UV-beskyttelse iht. UPF 40+.