Sweco opkøber finske konsulenter

Sweco starter det nye år med at etablere mere viden inden for miljøsikkerhed.
Linnunmaa har specialiseret sig i miljøsikkerhed. Foto: Colourbox.
Linnunmaa har specialiseret sig i miljøsikkerhed. Foto: Colourbox.

Sweco har opkøbt finske Linnunmaa Ltd, der er en kemikalie- og miljøsikkerhedskonsulentvirksomhed. Det skriver Sweco i en pressemeddelelse.

– Købet styrker Swecos position som en førende sikkerhedsekspert og supplerer vores nuværende udbud i Finland. Viden kan også bruges på tværs af Sweco-gruppen. Det udvider også vores tilstedeværelse i det østlige Finland og giver lokal kundskab til vores kunder, siger rådgiver Markku Varis, formand for Sweco Finland.

Linnunmaa har 17 specialister ansat inden for miljø- og kemikaliesikkerhed.

– Linnunmaa har baseret sin ekspertise på en kombination af naturvidenskab, ingeniørvidenskab og juridisk ekspertise af høj kvalitet. Med Swecos brede ekspertise og stærke europæiske tilstedeværelse kan vi tilbyde mere omfattende tjenester til produkt- og produktionssikkerhed i Europa. Vi er glade for at starte dette samarbejde med vores nye kolleger, siger Eeva Punta, administrerende direktør for Linnunmaa Ltd.

Det finske konsulentfirma startede i 2004 og har kontorer i de tre finske byer Joensuu, Tampere og Helsinki.

Relateret indhold