Kendt tegnestue søger ny CEO til “næste runde af udviklingsrejsen”

Gyrithe Saltorp er dags dato trådt tilbage som CEO for Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der nu har brug for kompetencer inden for bl.a. skalering af virksomheder internt, eksternt og også uden for landets grænser.
Virksomheden går nu ind i en fase, hvor der har brug for andre kompetencer på øverste niveau. Foto: Rasmus Hjortshøj.
Virksomheden går nu ind i en fase, hvor der har brug for andre kompetencer på øverste niveau. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Efter mere end fem år som

Gyrithe Saltorp træder tilbage efter mere end 5 år som adm. direktør for Vilhelm Lauritzen Arkitekter, hvor virksomheden har udvidet ejer- og partnerkredsen, opkøbt ‘Sted By & Landskab’ og den aarhusianske tegnestue Kjær & Richter samt investeret i møbeldesign som nyt forretningsben.

Nu står virksomheden overfor næste skridt i udviklingsrejsen og bestyrelsen ønsker en ny CEO til at lede den næste del af arbejdet, fortæller Karin Verland, bestyrelsesformand i Vilhelm Lauritzen Arkitekter på vegne af ejerkredsen:

– Bestyrelsen og partnerkredsen vil gerne takke Gyrithe for hendes betydningsfulde og dedikerede indsats igennem en årrække og hendes store bidrag til virksomheden Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Læs også: Hofor hyldes for sit store bidrag til Københavns udvikling

– Gyrithe har været en vigtig del af den strategiske udvikling, som virksomheden har undergået. Nu går virksomheden ind i en fase, hvor vi har brug for andre kompetencer på øverste niveau, bl.a. inden for skalering af virksomheder internt, eksternt og også uden for landets grænser, tilføjer hun.

Proces i gang

Thomas West Jensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter og del af den konstituerede ledelse, fortæller, at der vil nu være en overgangsperiode på 4-6 måneder frem mod, at bestyrelsen har fundet en ny CEO:

– I den mellemliggende periode har vi sammensat en erfaren interim ledelse, der sikrer en stabil drift af virksomhedens projekter og administration, siger han.

Relateret indhold