Henrik Mielke, der tidligere har været adm. direktør i først Enemærke & Petersen og siden MT Højgaard Holding, er fra august ny adm. direktør i modulproducenten Scandi Byg, der er en del af Nordic Wood Industries-koncernen.
Henrik Mielke overtager posten for Torben Bloch Nielsen, der de seneste to år har været konstitueret adm. direktør i Scandi Byg.
– Henrik er en inspirerende leder og har igennem sin karriere skabt stærke resultater i de virksomheder, han har stået i spidsen for, siger Thomas Raunsbæk, der er koncern CEO hos Nordic Wood Industries.
Stopper efter 27 år – ny koncernchef i MT Højgaard Holding
Han tilføjer:
– Han har årelang erfaring med byggebranchen og et indgående kendskab til markedet, Scandi Byg og kunderne som følge af sin tid i MT Højgaard Holding og Enemærke & Petersen. Han er en stærk kulturbærer og vil helt sikkert være med til at skabe gode resultater i Scandi Byg. Også på koncernens vegne er jeg glad for, at vi har fået Henrik med ombord.
Ikke langt fra ord til handling
Som følge af tidligere års udfordringer er Scandi Byg i gang med en større turnaround, og dét arbejde skal Henrik Mielke fremover stå i spidsen for:
– Min ambition er, at Scandi Byg skal være en mere synlig og proaktiv samarbejdspartner, når der skal planlægges og bygges kontorer, boliger, daginstitutioner og udlejningsløsninger med et lavt LCA-aftryk, som gerne må være mere ambitiøst end de nye klimakrav, siger Henrik Mielke.
Salget af Scandi Byg går igennem til 30 mio. kr.
Han tilføjer:
– Scandi Byg er allerede nået langt, men jeg vil arbejde videre med virksomhedens stærke kultur og glæder mig til at blive en del af en organisation, hvor der ikke er langt fra ord til handling.
Satte gang i turnaround
Thomas Raunsbæk takker samtidig Torben Bloch Nielsen for sit arbejde som konstitueret adm. direktør med at igangsætte en turnaround i Scandi Byg. Han fortsætter nu sit virke med bestyrelsesarbejde og som ledelseskonsulent:
– Torben har været tilknyttet Scandi Byg først som ledelseskonsulent, og siden blev han konstitueret direktør, indtil vi som aftalt fandt den helt rigtige løsning til Scandi Byg. Vi sætter meget stor pris på hans indsats.