I årets første ni måneder udgør omsætningen hos HusCompagniet 1,7 mia. kroner. Til sammenligning lød tallet for samme periode sidste år på 1,9 mia. kroner.
Fra virksomheden lyder, at man efter et første halvår påvirket af færre afleveringer, hvilket skyldtes lavt salg i 2023, har skabt højere omsætning i 3. kvartal 2024 og fortsat ser et gradvist løft i hussalget:
I årets første ni måneder steget salget her 38 % til 881 huse drevet af højere aktivitet i både forretningen for enfamiliehuse og rækkehussegmentet.
Efter fald på godt 2 milliarder: “Vi levede op til vores finansielle forventninger”
Regnskabet viser også, at bruttomarginen steg til 22,7% i de første ni måneder af 2024 fra 21,0 % i den samme periode i 2023, der var påvirket af justering af hensættelser for tidligere år og en nedskrivning af en kommerciel kontrakt i Sverige.
Desuden skabte HusCompagniet en EBITDA på 77 mio. kroner og en EBITDA-margin på 4,7 % sammenlignet med 91 mio. kroner og 4,9 % i samme periode i 2023.
EBIT udgjorde 41 mio. kroner sammenlignet med 57 mio. kroner sidste år, mens nettoordrebeholdning steg 29 % til 1,4 mia. kroner ved udgangen af 3. kvartal 2024 sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Bedring i markedet fortsætter i moderat tempo
– Vi er glade for at melde om støt og rolig fremgang i de første ni måneder af 2024 baseret på adskillige projekttildelinger i B2B-forretningen og fremdrift inden for enfamiliehuse, siger CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen.
– Vi ser øget aktivitet på tværs af segmenterne understøttet af flere gode partnerskaber og spændende projekter med professionelle investorer i B2B-forretningen i år samt ganske positive makroøkonomiske tendenser, som skaber større nysgerrighed og interesse i husbyggeri. Bedringen i markedet fortsætter i et moderat tempo, og vi aftaler flere salgsmøder i dag end for et år siden, uddyber han.
Husbygger udvider med arkitekttegnede liebhaverboliger
Netop baseret på den økonomiske udvikling i de første ni måneder af 2024 bekræfter direktøren forventningerne til resten af året om en omsætning på 2,3-2,4 mia. kroner, mens indtjeningsforventningerne indsnævres til et EBITDA på 95-115 mio. kroner (tidligere 90-120 mio. kroner) og et driftsresultat (EBIT) på 45-65 mio. kroner (tidligere 40-70 mio. kroner).