Et flertal af danskerne er enige. I en spørgeundersøgelse, som Epinion har foretaget for DI, svarer seks ud af ti danskere, at Boligjobordningens fradrag skal kunne puljes for tre år og bruges på én gang.
– Danskerne kender og bruger allerede Boligjobordningen, og derfor kan ordningen være et væsentligt værktøj i forhold til at gøre det attraktivt for boligejerne at spare på energien og i det hele taget få gennemført nogle tiltrængte renoveringer, siger branchedirektør i DI Dansk Byggeri Peter Stenholm.
Store gevinster på villavejene
Bygninger bruger 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, og 65 procent af bygningerne er bygget før 1980, hvor de første energikrav blev en del af bygningsreglementet.
– Der ligger en masse energibesparelser på de danske villaveje og venter på, at vi for eksempel får udskiftet det gamle oliefyr med en varmepumpe, i højere grad begynder at isolere vores huse og får udskiftet de gamle utætte vinduer, så vi ikke fyrer for gråspurvene. Men grønne renoveringer er ofte en større udskrivning, og derfor er det gavnligt med en lidt større gulerod, der gør det muligt for flere at være med, siger Peter Stenholm.
Udvid ordningen
I runde tal bruger omkring 465.000 danskere hvert år Boligjobordningens mulighed for at trække arbejdslønnen på udvalgte håndværks- og serviceopgaver fra i skat. Fem ud af ti danskere mener ligesom DI, at ordningen bør udvides til også at gælde andre gør-det-selv-opgaver.
– Rigtig mange danskere bruger allerede ordningen, og derfor er det også oplagt at bruge den til at gøre det mere attraktivt at blive lidt længere på jobbet og lade andre ordne rengøringen eller isolere havestuen. Set ud fra et samfundsperspektiv bliver vi rigere, hvis maskinmesteren reparerer en ekstra maskine og lader en professionel stå for isoleringen. Der er rigtig meget at vinde på det, siger branchedirektør Elly Kjems Hove, DI Byg.
