Allerede i udbudsfasen og projekteringsfasen af NCC’s byggeprojekter går medarbejderne i NCC Skakt ind og tager teten på de installationer, som et moderne byggeri fordrer.
Det gælder el, vvs, indeklima og meget andet, som samles i såkaldte teknik skakte, der har undergået noget af en forvandling igennem de seneste år.
Fordelene ved præfabrikation ser man tydeligt i relation til de mange processer, der kræver tid og plads på en byggeplads. Håndværkerne har begrænset plads og må skiftes til at løse deres opgaver – måske endda i ubekvemme arbejdsstillinger. Det kan man afhjælpe ved at krane en teknik skakt på plads.
Teknik skaktene er med til at forenkle byggeprocesen for NCC, fordi alle installationer er samlet i én skakt. Og så bliver de ovenikøbet produceret på egen fabrik i Letland.