Moderne idrætscenter på vej i Jetsmark

De sidste streger og kontrakter er ved at komme på plads, inden byggeriet af Jetsmark Idrætscenter kan gå i gang.
Et større, moderne Jetsmark Idrætscenter skal samle Pandrup, Kaas og Moseby. Visualisering: P+P Arkitekter.
Et større, moderne Jetsmark Idrætscenter skal samle Pandrup, Kaas og Moseby. Visualisering: P+P Arkitekter.

Om projektet

  • Totalentreprise
  • 54.441.827 kr. (eks. moms)
  • 4.700 m² (3.000 m² nybyg og 1.700 m² ombyg)
  • Bygherre: Jetsmark Idrætscenter
  • Entreprenør: Q-Construction
  • Arkitekt: P+P Arkitekter
  • Ingeniør: Hamiconsult A/S og Spangenberg & Madsen A/S (underrådgiver)

Det nye Jetsmark Idrætscenter, tager i øjeblikket form ude hos rådgiverne. Det er håbet, at centret bliver et samlingspunkt for egnens idrætsforeninger, og starten er lovende. Det er i hvert fald beskeden fra Anne Sofie Palle. der er VVS- og indeklimarådgiver i Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma.

– Vi var oppe og mødte bygherre, og jeg var meget imponeret over, hvor godt souschefen var inde i projektet – han viste os rundt og pegede og forklarede, alt imens vi gik og fulgte med på tegningerne også. Jeg kunne virkelig mærke hans gejst og det smitter jo af, fortæller Anne Sofie Palle, som sætter pris på indlevelsen.

– Det er faktisk et ret specielt projekt for mig, fordi jeg her kommer rigtigt tæt på bygherre og slutbrugerne og kan mærke og se den værdi mit arbejde har for brugerne. Det var tydeligt at mærke, at det er noget, der er vigtigt for brugerne, fortæller hun.

Snarlig opstart

Rådgiverne bag det nye idrætscenter er P+P Arkitekter og ingeniører fra Hamiconsult og Spangenberg & Madsen. Selve renoveringen og udbygningen varetages af Q-Construction, der udfører projektet i totalentreprise.

I den nuværende projektering arbejder det rådgivende ingeniørfirma Spangenberg & Madsen med byggeriets teknik, og rådgiver Jetsmark Idrætscenter om el, VVS, energi, ventilation, brand og indeklima.

– Lige nu er der fokus på at koordinere installationerne sammen med entreprenøren, hvor vi blandt andet sikrer, at føringsvejene ikke kolliderer. Vi tegner og modellerer i 3D, Revit, og udfører også kollisionskontroller i programmet, forklarer Anne Sofie Palle.

Det forventes projektet bliver udbudt sidst i januar 2021, og når kontrakterne er på plads, kan selve udførelsen påbegyndes.

Relateret indhold