Massive dæk klarer lydkravene

Spæncom A/S oplever en stigende efterspørgsel på massive betondæk.
Huldæk har sine fordele, men de massive betondæk har ligeledes mange fordele, og efterspørgslen er til stede i branchen, er erfaringen hos Spæncom A/S.
Huldæk har sine fordele, men de massive betondæk har ligeledes mange fordele, og efterspørgslen er til stede i branchen, er erfaringen hos Spæncom A/S.

Spæncom A/S

  • Virksomheden er en af Danmarks førende leverandører af betonelement løsninger til alle former for byggerier. De leverer til projekter såsom kontordomiciler, etageboliger, kulturbyggerier, skoler, P-huse, stadioner, tanke mv.
  • Totalt beskæftiger de cirka 500 medarbejdere i Danmark – fordelt i Aalborg, Kolding, Hedehusene og Vemmelev.
  • Spæncom er en del af Consolis Gruppen, der er blandt de førende i Europa indenfor byggeri og infrastruktur og er specialiseret i at udvikle og producere betonelement løsninger af høj kvalitet.
  • Med cirka 10.000 medarbejdere i 30 lande over hele verden, primært i Europa og Middelhavsregionen, omsatte Consolis Gruppen for 1,3 mia. euro i 2013.

Efter Spæncom har flyttet produktionen af huldæk til fabrikken i Vemmelev, er der åbnet op for større produktion af massive dæk, der imødekommer de skærpede lydkrav i etagebyggeri.

Spæncom ser store muligheder for produktet og har allerede mange forespørgsler.

Betonelementer er på grund af deres tyngde gode til at lydisolere, og jo tungere elementerne er desto bedre.

Jesper Graversen, salgsingeniør, Spæncom A/S

– Betonelementer er på grund af deres tyngde gode til at lydisolere, og jo tungere elementerne er desto bedre. Såfremt betonkonstruktionen med gulvgruppe 2 belægning skal opfylde kravene, er det nødvendigt med en fladevægt på 440 kg/m² og dermed skal der minimum bruges et 27 centimeter huldæk, hvis der benyttes gulvgruppe 2 belægning eller bedre i henhold til SBI anvisning 237. Dette imødekommer vi nu med de massive dæk, fortæller salgsingeniør Jesper Graversen.

Meget få begrænsninger

Skønt huldækkene er populære, er der ifølge salgsingeniøren mage fordele ved de massive betondæk.

– Med et 18,5 cm massivt forspændt dæk løses lydkravet, da egenvægten på et sådant dæk er 444 kg/m². Især i boligbyggeri, hvor dækkene typisk skal spænde under otte meter, er dækkene velegnet. Samtidigt kan der ofte spares etagehøjde grundet det slankere dæk, forklarer Jesper Graversen.

De massive dæk har samme under- og overside som almindelige huldæk og er meget fleksible med hensyn til placering af udsparinger, da der ikke skal tages hensyn til kanalerne, ligesom der kan tilbydes indstøbninger af eldåser, beslag til altanplader, korrugeret rør på tværs til robusthed og både ende- og sideudkragninger.

– En yderligere fordel er, at de massive dæk har fortandinger i siderne, så de kan overføre skivekræfter. Men reelt er dette bare nogle af fordelene, idet der er meget få begrænsninger i forhold til at opfylde de ønsker, kunderne måtte have. Da det massive dæk opfylder lydkravet med begrænsede krav til gulvbelægningen, har arkitekten et stort udvalg af disse, siger Jesper Graversen og fortæller videre, at montagefirmaet slipper for at bore drænhuller.

De massive dæk er også velegnede i bygninger, hvor der er skærpede krav til betonen, og dækket derfor skal være i moderat eller aggressiv miljøklasse. En helt tredje mulighed er at bruge de massive dæk som brodæk med en overbeton på.

Relateret indhold