DTU indvier sin kronjuvel

Med et nyt bygningskompleks på Lyngby Campus etablerer DTU et centrum for ingeniørvidenskabelig forskning, uddannelse, innovation og rådgivning baseret på life science.
Byggeriet er DTU 's største siden begyndelsen af 1970'erne. Pressefoto.
Byggeriet er DTU 's største siden begyndelsen af 1970'erne. Pressefoto.

Bygningskompleks 201-205

  • Bygherre: DTU
  • Samlet areal: ca. 42.000 m²
  • Bygning 202+205B nybyggeri: ca. 29.000 m²
  • Bygning 201 og 204 renovering: i alt ca. 13.000 m²
  • Samlet budget: 1,1 mia. kr.
  • Byggeperiode: 2014-2016
  • Bygherrerådgiver: Niras
  • Totalrådgiver: Cowi
  • Underrådgivere: Rørbæk & Møller Arkitekter, Christensen & Co Arkitekter, Norconsult
  • Schul Landskabsarkitekter, NNE Pharmaplan

DTU har med sin seneste nybygning fået mulighed for at samle en stor del af universitetets forskningsmiljø inden for life science og bioengineering på Lyngby Campus.

Det nye bygningskompleks omfatter 42.000 kvadratmeter og danner en moderne ramme om et internationalt forskningsmiljø, som befinder sig i krydsfeltet mellem biovidenskab og teknisk videnskab.

Visionen for DTU’s satsning inden for life science og bioengineering er at bidrage til at løse nogle af dette århundredes afgørende samfundsproblemer. Der er blandt andet tale om bæredygtig fødevareproduktion til en stadigt stigende befolkning, effektiv kræftbehandling, nye sundhedsteknologier og omstilling fra en oliebaseret til en biobaseret kemisk og farmaceutisk industri.

Største byggeprojekt

Bygningskomplekset omfatter både nybyggeri og renovering og er DTU’s største byggeprojekt, siden universitetet etablerede sig på Lundtoftesletten i Lyngby i begyndelsen af 1970’erne.

Byggeriet rummer mere end 250 specialiserede laboratorier og undervisningsfaciliteter. I dag arbejder mere end 650 medarbejdere i bygningerne.

Forskningen spænder over områder som bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, værdiskabende løsninger inden for fødevarer og sundhed, fødevaresikkerhed, antibiotikaresistens, bekæmpelse af husdyrsygdomme og udvikling af vacciner.

– Det nye bygningskompleks markerer en milepæl både i DTU’s udbygning af forskningsinfrastrukturen og i DTU’s satsning på at videreudvikle de dele af life science som i et ingeniørmæssigt perspektiv udgør et stadigt voksende og centralt element i universitetets virksomhed, siger rektor Anders Bjarklev.

Indvielsen finder sted 1. november.

Byggeriet er DTU 's største siden begyndelsen af 1970'erne. Pressefoto.
Byggeriet er DTU ‘s største siden begyndelsen af 1970’erne. Pressefoto.
Byggeriet er DTU 's største siden begyndelsen af 1970'erne. Pressefoto.
Byggeriet er DTU ‘s største siden begyndelsen af 1970’erne. Pressefoto.

Relateret indhold