Bygger 148 nye boliger i by med 1.200 indbyggere

En privat grundejer ønsker at opføre 148 nye DGNB-certificerede ejerboliger i den lille by Gørløse. Arkitekt er Tegnestuen Arken, der står bag det prisvindende bofællesskab Kløverbakken.
Nogenlunde sådan forestiller den private grundejer og bygherres arkitekt sig, at det nye boligområde med ca. 148 ejerboliger i Gørløse kommer til at se ud. Illustration: Tegnestuen Arken fra lokalplanen
Nogenlunde sådan forestiller den private grundejer og bygherres arkitekt sig, at det nye boligområde med ca. 148 ejerboliger i Gørløse kommer til at se ud. Illustration: Tegnestuen Arken fra lokalplanen

Maglekærgård – opførelse af boliger

  • Adresse: Maglekærvej, 3330 Gørløse
  • Bygherrerådgiver: 1927 Estate Development
  • Arkitekt: Tegnestuen Arken
  • Landmåler/Landinspektør: Geopartner Landinspektører
  • Entrepriseform: Totalentreprise
  • Forventet byggestart: August 2024
  • Forventes færdigt: Juli 2027
  • Anslået budget: 200 mio. kr.
  • Omfang: 13.634 kvm, ca. 148 boliger. Projektet omfatter nedrivning af eksisterende bebyggelse for opførelse af 130 boliger i 1-2 etager som gårdhavehuse, rækkehuse og længehuse samt 14 parcelhuse og et fælleshus. Byggearbejdet forventes udbudt som totalentreprise i indbudt licitation.
  • Bæredygtighed: DGNB
  • Kilde: SMART/Byggefakta

I den lille nordsjællandske stationsby Gørløse, der ligger mellem Hillerød og Frederikssund, bor der ca. 1.200 indbyggere. Det tal kan få et solidt nøk opad i 2027, når en privat grundejer og bygherre forventeligt har færdiggjort opførelsen af ca. 148 ejerboliger bestående af DGNB-certificerede gårdhavehuse, rækkehuse, længehuse, parcelhuse samt et fælleshus i området Ved Maglekær.

Det nye boligområde skal efter planen opføres med fokus på fællesskab, natur og biodiversitet, kan man læse i lokalplanen.

Læs også: Knap 100 boliger og mere mangfoldighed til ny, nordsjællandsk bydel

Nu har Hillerød Byråd vedtaget både lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg. Det betyder, at den private bygherre, der er rådgivet af 1927 Estate Development – ifølge Byggefaktas SMART-database – kan påbegynde byggeriet til august.

En af de seks boligklynger. Mellem klyngerne kommer grønne kiler, der også leder ud af området. Illustration: Tegnestuen Arken fra lokalplanen
En af de seks boligklynger. Mellem klyngerne kommer grønne kiler, der også leder ud af området. Illustration: Tegnestuen Arken fra lokalplanen

Udover boligområdet, der vil bestå af tæt lav boligbebyggelse på i alt ca. 13.600 kvm samt ca. 2.800 kvm til åben lav boligbebyggelse, bliver der også plads til et rekreativt område med plads til både idræt, sport og en regnvandssø.

Det nye boligområde opføres omkring en central firlænget ‘gårdbebyggelse’ bestående af gårdrækkehuse og fælleshus, mens seks boligklynger med gårdhavehuse og rækkehuse i 1-2 etager danner mindre lokale fællesskaber. Boligklyngerne adskilles af grønne kiler til ophold i natur med biodiversitet. De grønne kiler giver adgang til det omgivende landskab.

Læs også: Hillerøds trafikknudepunkt gennemgår omfattende fornyelse

Ifølge SMART forventes byggeriet udbudt som totalentreprise i indbudt licitation. Arkitekt er Tegnestuen Arken, der bl.a. har stået bag det prisvindende Bofællesskabet Kløverbakken i Odder, der bl.a. vandt prisen som Årets Bæredygtige Træbyggeri i 2022. Budgettet på projektet i Gørløse er anslået til 200 mio. kr.

Relateret indhold