JFA har netop afleveret den udviklingsplan, som gør skiftet fra mineby til vidensby til en realitet. Med strategien skabes en solid sammenhæng mellem forskning, uddannelse, erhverv, beboelse og turisme.
Svalbard gennemgår en afgørende proces, hvor kuldrift som vigtigste indtægtskilde er nedadgående. Den norske regering fokuserer derfor på uddannelse og forskning med Universitetssenteret på Svalbard (UNIS) som den centrale spiller.
Gennem rumlige potentialer og landskabstræk og en tydeliggørelse af berøringsflader lader vi byen tage del af den arktiske vidensproduktion.
Helle Juul JFA
Ekstreme bylandskaber
Én af JFAs kernekompetencer er netop transformation af introverte universitetsområder til byintegreret campus med fokus på samarbejde, synlighed og synergi.
I Svalbard mødes kraftfuld natur med kultur og viden. Med naturen som vidensplatform går by og forskningspark sammen om en fælles fortælling, der skaber identitet indadtil og styrker Svalbard udadtil i en samlet profilering. Udfordringen er på én gang velkendt og fremmed, da både by og campus er præget af de ekstreme klimaforhold. Stedets helt unikke karakter kræver, at indsatser gøres med største præcision.
Som én af de nordligste bosættelser i verden udgør Longyearbyen på mange parametre en smagsprøve på den urbane fremtid i polaregne med de udfordringer, udviklingen af en polar urbanitet står overfor.
Longyearbyen blev oprettet i 1906 af entreprenøren John Munroe Longyear og er placeret i arktisk klima med midnatsol om sommeren og polarnætter om vinteren.
Det ekstreme klima har betydning for byens udformning og de sociale samværsformer med naturen som kulissen, som byen underordnes. JFA har udviklet Forskningsparken og sammenkoblet den med resten af byen i et nationalt, regionalt og internationalt perspektiv. Longyearbyen favner netop som vidensby og centrum for naturturisme tendenserne i polarområderne. Skabelsen af mødesteder både på rum og byrumsniveau og nye arktiske byrumsformer har været central for koblingen mellem vidensbyen og omverden.
Ny polarurbanitet
Selve processen for projektets udformning har været båret af en udtalt samarbejdssituation blandt mange parter, hvor Statsbygg, Norges Forskningsråd og også Longyearbyens Lokalstyre er stærke stemmer. Danske JFAs solide erfaring indenfor byintegreret campusudvikling er grundlaget for at arbejde i et så særegent bylandskab.
– På trods af Svalbards korte historie, fraværet af livsforløb og beboelse samt besøgs varierende tidshorisonter, kan Longyearbyens identitet og atmosfære forstærkes, og tidsligheden uddybes gennem en skærpet opmærksomheden på kulturarv, naturarv og byens historie. Ophold på pladser, i byens rum og det rolige tempo udgør forudsætninger for, at mennesker kan mødes. Gennem rumlige potentialer og landskabstræk og en tydeliggørelse af berøringsflader lader vi byen tage del af den arktiske vidensproduktion. Med projektet skaber vi en platform for en diskussion om unik værdibaseret polarurbanitet med afsæt i fælles værdier, internationale interesser, den hårde, men sårbare natur og en verden i forandring, siger Helle Juul fra JFA.
