I første kvartal 2024 steg prisen på et nybygget enfamiliehus med 4,5 % sammenlignet med samme kvartal året før.
Dermed er prisen for nybyggeri steget mere end det eksisterende boligmarked, hvor stigningen var på 3,4 % i samme periode.
Det viser en analyse foretaget af Prognosecenteret på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Her styrtdykker byggeriet: “Lige så svagt som forventet”
– Konsekvensen er, at det i det seneste år er blevet endnu mindre attraktivt for hr. og fru Danmark at igangsætte et husprojekt. Det presser naturligvis husbyggerne, når efterspørgslen efter deres huse er lav, siger Prognosecenterets cheføkonom, Martin Kyed.
Bedre med mundbind og vatpinde
Han fortæller videre, at den høje boligefterspørgsel i 2020 og 2021 gav husbyggerne gode avancer, mens producentpriserne steg kraftigere end byggeomkostningerne. Nu er de gode tider dog ovre:
– Stigende materialeomkostninger fra sommeren 2020 til sommeren 2022 pressede avancerne. Desuden steg finansieringsomkostningerne voldsomt i løbet af 2022, hvilket ikke er afspejlet i byggeomkostningerne. Derfor har husproducenterne været nødt til at øge priserne i et vigende marked. Det gør man ikke frivilligt, siger cheføkonomen.
Farvel til pristurbulens: Byggebranchen er tilbage på fast grund
Han tilføjer:
– Vores seneste tal for 2024 viser altså, at producenterne af nye parcelhuse er presset af både manglende efterspørgsel og højere omkostninger. Man kan godt forstå, hvis typehusproducenterne ønsker sig tilbage til tiden med mundbind og vatpinde i halsen. Dengang kunne de sælge huse og tjene godt på det.