EjendomDanmark, der repræsenterer ejere og administratorer i ejendomsbranchen, optager Ejerlejlighedernes Landsforening som medlemmer i den landsdækkende organisation.
Formand i Ejerlejlighedernes Landsforening, Peter Lautrup, siger:
– Dagens fusion er kulminationen på et årelangt samarbejde, der altid har været konstruktivt og givende.
Opretter nyt ejerlejlighedsudvalg
En del af samarbejdet indebærer, at der i regi af EjendomDanmark oprettes et nyt ejerlejlighedsudvalg.
– Mange interesser flugter, så det er et rigtig godt match, og det vil give os endnu bedre muligheder for at sætte fokus på ejerforeningerne, som vi jo i forvejen har fokus på. Jeg glæder mig også til at fortsætte samarbejdet med de stærke kræfter i Ejerlejlighedernes Landsforening, der nu fortsætter i et udvalg her i EjendomDanmark, og som Peter Lautrup heldigvis fortsætter som formand for, siger adm. direktør i EjendomDanmark, Peter Stenholm.
Medlemmerne af Ejerlejlighedernes Landsforening traf beslutningen om at nedlægge sig som selvstændig forening og melde sig ind i EjendomDanmark på et ekstraordinært delegeretmøde i fredags.
Top10: Mest læste artikler i maj
På en ekstraordinær generalforsamling i EjendomDanmark blev der kort tid inden også enstemmigt valgt at bakke op om samme beslutning.