Undgå fejlinvesteringer: Projektforslag i varmeforsyningsplaner skal genberegnes

Ifm. prioriteringen af fremtidige varmeløsninger skal der gennemføres en genberegning af alle de fjernvarmeprojektforslag og alternative forslag til udrulning af individuelle varmepumpeløsninger, som aktuelt indgår i de kommunale varmeplaner.
Mangel på arbejdskraft, stigende materialepriser, inflation og lønstigninger er blot nogle af de ændrede forudsætninger, der kan få økonomien for mange allerede godkendte projektforslag i kommunernes varmeplaner til at vakle.
Mangel på arbejdskraft, stigende materialepriser, inflation og lønstigninger er blot nogle af de ændrede forudsætninger, der kan få økonomien for mange allerede godkendte projektforslag i kommunernes varmeplaner til at vakle.

Den grønne omstilling kan gå hurtigere, end det vi oplever i disse måneder.

Mange projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner bygger nemlig på økonomiske og faktuelle forudsætninger, som har ændret sig/vil ændre sig meget hastigt ift., da forslagene blev dimensioneret, beregnet og besluttet. Ofte har det været marginale økonomiske forskelle, der har medført politiske beslutninger, som skal revideres.

Enhver tvivl bør afprøves

Tilsammen udgør den kommunale varmeplanlægning så store og langtrækkende investeringer, at enhver tvivl om evt. fejlinvesteringer bør afprøves.

Det er vigtigt, at politikere, myndigheder o.a. har et helt aktuelt og klart overblik over de samfundsøkonomiske, brugerøkonomiske og klimaøkonomiske konsekvenser af varmeplanlægningen. Nogle steder opleves allerede, at f.eks. besluttede fjernvarmeprojekter sættes i bero, ligesom der i nogle projekter er fejl eller misforståelser (pga. manglende indblik i de faglige forudsætninger, som gælder for den foreslåede varmeforsyningsløsning).

Skaber stor usikkerhed

I løbet af efteråret 2023 er det stillet i udsigt, at alle kommuner får afsluttet deres varmeplaner. I mange kommunale varmeplaner er 2028 sat som sidste frist for udrulning af fjernvarmeprojekter.

Det er vigtigt, at den enkelte borger får klar besked om, hvad der sker, så man er i stand til på et rimeligt sikkert privatøkonomisk grundlag at træffe sine (kvalificerede) beslutninger. Den aktuelle situation skaber stor usikkerhed og manglende gennemsigtighed for de berørte borgere.

Klar prioritering og koordinering

Staten og kommunerne skal foretage en overordnet prioritering og koordinering af fjernvarmenettet – med inddragelse af Klimarådets anbefalinger. Prioriteringen skal ske ud fra, hvor hurtigt fjernvarmeprojekterne kan etableres, og efter hvilke projekter, der har en klar samfundsmæssig gevinst.

De samfundsmæssigt mest rentable fjernvarmeprojekter vil være dem, hvor a) bygningerne ligger tilstrækkeligt tæt, b) overskudsvarme eller andre gode varmekilder er til rådighed, og c) eksisterende fjernvarmeområder relativt hurtigt kan udvides.

Et formål med etableringen af Nekst – Den Nationale Energikrisestab – var også at forkorte etableringstiden.

Relateret indhold