STB Byg får igen Bifaldet

Allerede inden de første 41 lejligheder fra 1. etape er klar til indflytning, starter STB Byg på 2. etape af boligprojektet Bifaldet i Roskildes nye kreative bydel, Musicon.
Fra første etape. Visualisering: KSE Ejendomme.
Fra første etape. Visualisering: KSE Ejendomme.

– Vi var med i udviklingsfasen sammen med arkitekter, landskabsarkitekter og bygherren, hvor den gensidige inspiration og kompetenceudvekslingen betød, at vi nu er i gang med at opføre nogle meget gennemtænkte og godt udnyttede boliger med en fantastisk beliggenhed, midt i den her nye sprudlende og meget levende bydel, som skyder op. Den store interesse betyder også, at vi allerede efter sommerferien går i gang med 2. etape, som så kan stå færdig i slutningen af 2019, fortæller adm. direktør hos STB BYG, Jens Winther.

Etape to består af blok D, der er et punkthus i seks etager med erhvervslokale i bunden og 16 boliger – heraf to penthouselejligheder på 125 kvadratmeter med hver deres 180 graders udsigt fra toppen af bygningen. Blok E er planlagt til fem etager og 13 boliger, men ligeledes med erhverv i bunden og penthouselejligheder på toppen. De øvrige lejligheder varierer i størrelse fra cirka 84-127 kvadratmeter.

Markant arkitektur

Roskilde Kommune har fra starten stillet høje krav til både bæredygtighed og arkitekturen på betonfabrikkens Unicons gamle grund. Anden etape af Bifaldet fortsætter derfor i samme stil med teglbaguette på facaden og de fine referencer til grundens tidligere beboer med brugen af beton i trappeopgange og udearealer.

– Der er tale om et byggeri i en meget høj kvalitet og en unik udnyttelse af boligarealet. Der er også tænkt i lysindfald inde i lejlighederne og mulighed for at nyde udelivet på de store terrasser eller i de omkringliggende udearealer. Vi er rigtig glade for at blive valgt som hovedentreprenør igen, hvilket også vidner om, at dyder som godt håndværk, levering til aftalt tid og konkurrencedygtige priser altid betaler sig, siger Jens Winther.

Vi er rigtig glade for at blive valgt som hovedentreprenør igen, hvilket også vidner om, at dyder som godt håndværk, levering til aftalt tid og konkurrencedygtige priser altid betaler sig.

Relateret indhold