Datamængder giver store besparelser på ejendomsdriften

Avanceret sensor-teknologi og intelligent brug af data sikrer Coor 15-20 procents besparelser i ejendomsdriften.
Coor har ansvaret for driften af op mod 20 millioner kvadratmeter i hele Norden og kan takket være et stort datasæt næsten altid energieffektivisere en ny bygning med mindst 15-20 procent. Foto: Colourbox.
Coor har ansvaret for driften af op mod 20 millioner kvadratmeter i hele Norden og kan takket være et stort datasæt næsten altid energieffektivisere en ny bygning med mindst 15-20 procent. Foto: Colourbox.

Coor, der yder services inden for blandt andet ejendomsservice, har ansvaret for driften af op mod 20 millioner kvadratmeter i hele Norden. Ved at kombinere avanceret sensorteknologi, QR-koder og monitoreringsløsninger med datadrevne processer er det muligt at levere intelligent ejendomsdrift og energioptimering, der ser let og overskueligt ud på kundesiden, men som teknologisk set er drevet af en lang række komplicerede processer bag kulisserne. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

– Der er en vis konservatisme i vores branche, som ulogisk nok bremser udviklingen. Men tager man ny teknologi til sig og udnytter sin data intelligent, opdager man hurtigt, at der er ting, man kan gøre bedre og smartere, siger Thomas Fog, divisionschef i Coor Property, der er en af Coor-koncernens divisioner inden for facility management.

Når vi sammenholder data fra alle de bygninger, som vi drifter, med en statusbesigtigelse af en ny ejendom, er det meget sjældent, at vi ikke kan finde besparelser på minimum 15-20 procent ved at energioptimere anlæg og bygningsdele.

Thomas Fog Divisionschef, Coor Property

Store besparelser

Coor har gennem en årrække investeret kraftigt i ny teknologi til for eksempel overvågning af installationer i bygninger. Alle anlæg og bygningsdele registreres i virksomhedens driftssystem gennem QR-koder og unik nummerering. På den baggrund udarbejdes et systemunderstøttet driftsprogram, der giver en konstant strøm af realtidsdata. Udover proaktiv optimering bruges de store mængder data også til grundig dokumentation for virksomhedens grønne regnskaber, som ledelsesinformation samt som erfaringsgrundlag, når en ny opgave skal sættes i gang.

– Når vi sammenholder data fra alle de bygninger, som vi drifter, med en statusbesigtigelse af en ny ejendom, er det meget sjældent, at vi ikke kan finde besparelser på minimum 15-20 procent ved at energioptimere anlæg og bygningsdele, siger Thomas Fog.

På automatpilot

Ifølge Thomas Fog er der er stor forskel på, om man tænker reaktivt og kører på automatpilot, eller om man måler og optimerer proaktivt.

– Hvis vi taler energioptimering, så er konstant og proaktiv måling langt mere effektiv. 50 procent af energiafvigelser skyldes adfærd. Ved at have realtime-data på hvor energien bruges, kan du hurtigere se, hvilken adfærd der udløser en afvigelse, og hvor der er potentiale for besparelser. Dermed kan du med det samme rette til og ikke først om et halvt år, når du modtager elregningen, siger han.

Det undrer Thomas Fog, at en ny redegørelse fra regeringen viser, at vi i Danmark er langt bag de øvrige europæiske lande, når det gælder eksempelvis sensorteknologi.

– Sensorer bør være standardudstyr i vores branche. De er nemme at installere og tage ned igen, og løsningen koster en femtedel af andre løsninger. Og så får man en masse her og nu-data, som man ikke ville have adgang til ellers, siger han.

Relateret indhold